Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ost, jeg må ha’ ost: Kom til gratis ostefestival i Odense

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Jesper Rais
Foto: Jesper Rais

Er du et oste-svin, så skal du læse videre her.

For allerede i dag, tirsdag d. 21 september og på torsdag d. 23 september er der ostefestival i Odense.

Som en del af Mejeriforeningens og Ost & kos Ostefestival 2021, der finder sted over hele landet, kan man få velsmagende og lærerige oste-oplevelser i Odense, når Ost & kos 4-hjulede ostecykel er pakket med vidunderlige oste, som du kan smage.

Du bliver klogere på ostens forunderlige verden, når nogle af landets mest kyndige ostefolk fortæller om affinage; modning, og forædling – mens de tilbyder gratis smagsprøver på gule danske oste fra nogle af landets dygtigste ostemagere og mejerier.

Du kan smage på ostecyklen, når den parkerer hos:

TIRSDAG 21. SEPTEMBER, KL. 16-18: Storms Pakhus – Odense Street Food, Lerchesgade 4

TORSDAG 23. SEPTEMBER, KL. 15-17.30: Klingenberg Ost, Vestergade 97

Efter en reduceret og overvejende digital fejring af osten sidste år på grund af corona-restriktioner, er det danske ostelandskab atter åbnet op på vid gab, når den populære Ostefestival 2021 sker 18. til 26. september over hele landet.

”Det er en usigelig glæde nu at kunne genstarte vores events, og igen være sammen om ostens mange muligheder i dansk madkultur. Ost smager nu engang bedre, når vi nyder den sammen, i fællesskab.

For andet år i træk er det også en stor fornøjelse at kunne servere vores oste-aktiviteter på tværs af hele landet, og møde oste-elskerne, de lokale ostemagere og ostehandlerne på deres egen hjemmebane”, siger Lars Witt Jensen, senior marketing manager i Mejeriforeningen.

Mejeriforeningen og Ost & ko har allieret sig med en lang række af landets bedste osterier og ostehandlere, så du kan glæde dig til både små og store osteoplevelser spredt over hele landet, hvor du bl.a. kan:

  • Blive klogere på og smage på nogle af landets bedste oste
  • Komme til spændende smagninger og events hos din lokale ostehandler
  • Møde Ost & kos Ostecykel, som turnerer landet rundt med 10 spændende events på udvalgte steder i hele Danmark

Læs meget mere om Ostefestival 2021 lige her.

Del artikel

Andre læser også