Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med gratis parkering: Her kommer otte nye betalingsparkeringsområder

Af Emil Kjær Jørgensen

I løbet af marts 2022 indføres der betaling for parkering i otte udvalgte parkeringsområder i Odense bymidte.

Det meddeler Odense Kommune i en pressemeddelelse.

De nye betalingspladser er et skridt i retningen af Odense Kommunes strategi om at gøre det mindre attraktivt at cirkulere rundt i bymidten for at lede efter en gratis parkeringsplads.

Her skal der fremover betales for at parkere i tidsrummet mandag til lørdag kl. 8-20:

Alle otte områder er i dag gratis kommunale parkeringspladser, men fra medio marts 2022 skal der altså betales for at parkere på pladserne.

Til gengæld vil der ikke være tidsbegrænsning på pladserne. Priser og vilkår for parkering de enkelte pladser kan ses på odenserundt.dk/nyebetalingspladser

1. Albanigade ved SuperBrugsen 2. Tinghusgade 3. Vindegade ved Slottet 4. Albanigade/Karen Brahes Vej 5. Munke Mose Allé 6. Kochsgade 7. Wichmandsgade 8. Kottesgade

Jarlsberggade, Overgade, Nørregade og Asylgade afventer

Ud over de otte steder, der bliver til betalingsparkeringspladser nu i marts, skal der også indføres betalingsparkering på Jarlsberggade.

Her afventer Odense Kommune afslutningen af et igangværende byggeri, før det bliver muligt at opstille betalingsautomater og dermed indføre betaling for parkering.

Derudover afventes en politisk gendrøftelse af betalingsparkering på Overgade, Nørregade og Asylgade, inden disse gader eventuelt følger efter.

Hvorfor betale for parkering?

Beslutningen om at indføre flere betalingspladser er en del af Odense Kommunes budgetforhandlinger for 2022. Her er det politisk besluttet at øge indtægterne på parkeringsområdet med 2,5 mio. kr. årligt i 2022, og det skal ske ved at indføre betaling for parkering i en række nye områder og ved at indføre tre nye parkeringslicensområder.

Begge dele skal gøre det mindre attraktivt at cirkulere rundt for at lede efter en gratis parkeringsplads i bymidten.

Læs mere på odense.dk/nyebetalingspladser

Del artikel

Andre læser også