MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over en kilometer guirlander: Egeskov Julemarked åbner om få uger

Af Michael Qureshi
Foto: Egeskov
Foto: Egeskov

Det er blevet et af landets største slotsjulemarkeder, når Egeskov Slot holder deres årlige julemarked.

Markedets gæster vil igen i år kunne opleve Egeskov hyggeligt pyntet inde- og udendørs, så omgivelserne indgyder følelsen af julestemning.

Faktisk er der over en kilometer guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger.

Selv om julen stadig virker langt væk, så er det faktisk allerede om ganske få uger, at Egeskov Julemarked 2019 åbner.

Det hele går løs lørdag d. 9. november kl. 10.00. Herefter er der åbent de efterfølgende weekender til og med søndag d. 24. november.

Alle lørdage og søndag er fra 10.00-16.30.

Fredag d. 15. november holdes der Late Night Åbent til klokken 20.00, hvor man virkelig kan komme i stemning i mørket mellem de mange smukke julelys og fakler.

Foto: Egeskov Julemarked

Over 110 markedsboder i år

Hvert eneste år valfarter gæster fra især Odense men også resten af Fyn til det hyggelige julemarked, der i år byder på over 110 markedsboder.

Her kan du gøre alt fra en god handel på julepynt, dekorationer, vintertøj og så selvfølgelig hygge med hjemmelavede æbleskiver, julepølser, gløgg, juleøl og meget mere.

Lørdage og søndage kan man opleve forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig kor med dejlige julesange, man kan møde slotsnisserne Gorm, Thyra og Harald Blålys, ungerne kan lave pandekager over bål hos spejderne og meget mere.

Til aftenåbent fredag den 15. november har du ud over at juleshoppe i de mange boder en ekstraordinær mulighed for at få glæde af den smukke julebelysning i haven.

Foto: Egeskov Julemarked

De fleste af Egeskovs udstillinger samt slottet er lukket for vinteren, men der er rig mulighed for at gå en tur i parken samt benytte Legeskoven med legeplads og den store labyrint (TreeTop Walking er vinterlukket pga. sikkerhed).

Det koster 75 kr. for indgang per voksen og 35 kr. for børn.

Du kan få flere detaljer på Egeskovs Julemarked lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien