Overså bommen: Ung bilist fløj udover Odins Bro
Klokken 03.21 i nat fik flere øjenvidner noget af et chok.
Odins Bro stod på daværende tidspunkt åbent, hvorfor flere biler holdt i kø for at komme over. Det havde en 19-årig bilist angiveligt overset, og derfor drønede han lige udover broen.
Ifølge TV2 Fyn så øjenvidnerne bilen flyve 20-30 meter gennem luften før den landede seks-otte meter nede ved en bropille.
Helt mirakuløst øverlevede den 19-årige og fik ikke andet end en hjernerystelse.
Vagtchefen mener, at dette kan skyldes, at han ikke røg i vandet, men på jorden nogle meter under broen.
Hvordan den unge bilist kunne overse den lukkede bom, samt de blinkende lys, vides ikke.