Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye tal viser:  På disse skoler klarer eleverne sig bedst i Odense

Rosengårdskolen. Foto: Google StreetView
Rosengårdskolen. Foto: Google StreetView

Folkeskolen lykkes ikke i tilstrækkelig grad med at løfte børn af ufaglærte forældre.

Denne elevgruppe klarer sig nemlig betydeligt dårligere end andre elever ved folkeskolens prøver.

Faktisk er det kun knap tre ud af fire, der opnår mindst 2 i dansk og matematik, hvis deres forældre er ufaglærte.

Det viser resultaterne af folkeskolens prøver fra skoleåret 2024/2025, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Det er for dårligt

Særligt efter covid-19-pandemien ses en markant forringelse af karaktererne for elever af ufaglærte forældre.

Mens 79,5 pct. af disse elever opnåede mindst 2 i dansk og matematik i 2018/2019, er tallet faldet helt ned til 72,3 pct. i dag.

Her kan man også se, hvor eleverne klarer sig bedst i 9. klasse i Odense Kommune.

Se listen over top og bund længere nede i denne artikel.

”Vi kan ikke være bekendt, at så mange ikke kan få minimum 2 i dansk og matematik. Og det er især trist, at udfordringen er så tæt knyttet til, hvilke familier eleverne kommer fra.

Nogle børn af ufaglærte forældre svigtes i dag i skolen.

Skolens løfte om lighed, færdigheder og dannelse indfries ikke, når vi taler om de ufaglærtes børn. Der er en markant social skævvridning.

Jeg er derfor glad for, at vi har afsat et betragteligt beløb til at hjælpe de 10 pct. af eleverne, der har det sværest i dansk og matematik og bevilget ekstra økonomi til læse- og matematikvejledere.

Vi skal simpelthen kunne gøre det bedre. Det er en kurve, vi skal knække,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

I Odense Kommune er der stor forskel mellem top og bund.

I top 5 ligger udelukkende fri- og privatskoler, mens man i bunden finder seks folkeskoler og en enkelt friskole.

Sådan klarer top og bund sig på listen over 9. klasseelever sig i Odense Kommune
Tallene er for kommunens 43 skoler i skoleåret 2024/2025

Top 5
Kratholmskolen:
karaktergennemsnit 9,7

Marie Jørgensens Skole:
karaktergennemsnit 8,7

Højby Friskole:
karaktergennemsnit 8,7

Henriette Hørlücks Skole
karaktergennemsnit 8,6

Giersings Realskole
karaktergennemsnit 8,4

Skoler med de 5 laveste gennemsnit
Seden Skole:
karaktergennemsnit: 6,5

Dalumskolen, Odinskolen, Højmeskolen
karaktergennemsnit: 6,4

Stige Friskole
karaktergennemsnit 6,1

Holluf Pile Skole
karaktergennemsnit: 5,9

Rosengårdskolen
karaktergennemsnit: 5,8

Få det fulde overblik over Odense Kommunes skoler her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.