MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På en kedelig førsteplads: Stærekasse i Odense blitzer løs

Af Redaktionen
Arkivfoto ATK stærekasse Foto: Vejdirektoratet
Arkivfoto ATK stærekasse Foto: Vejdirektoratet

På landsplan findes der 20 stærekasser, som helt officielt hedder ATK-standere.

I det nordlige Odense på Bogensevej står landets travleste stærekasse.

Den der står og måler trafikken ved Superbrugsen er nemlig den stærekasse i hele Danmark, som har blitzet flest gange det seneste år.

Knap 8000 fartsyndere i Odense

Ekstra Bladet har fået indsigt i en statistik fra oktober 2018 til 8. august 2019. Her er det Bogensevej på Fyn, der indtager førstepladsen med 7.634 fartsyndere blitzet.

I Grenå er man ikke langt bagefter på andenpladsen med 7.237 bøder.

På tredjepladsen finder man Aalborgvej i sydlig retning med 5.871 i fælden.

I alt har de 20 ATK-standere samlet blitzet 70.000 fartsyndere i perioden.

“Trafikintensiteten har noget at sige. Desuden har det også noget at sige, hvilke bilister der passerer stærekassen.

Er det bilister, der passerer den hver eneste dag, fordi de kører forbi eksempelvis til og fra arbejde, så ved de, at stærekassen står der,” siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter, til Ekstra Bladet.

Mens flere lande rundt omkring i Europa, blandt andet nabolandene Norge og Sverige, i årevis har haft stærekasser, så er de et nyt tiltag i Danmark, der nu skal afprøves i et pilotprojekt. I første omgang strækker forsøgsperioden sig over tre år.

I alt opsættes 20 stærekasser på 11 udvalgte steder rundt omkring i landet, men på Fyn er Bogensevej i Næsby eneste sted, som indgår i forsøgsperioden.

Del artikel

Andre læser også