Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På fredag åbner gyser-slottet: Tør du besøge Horror-Nights?

Af Betina Vestergård Jepsen
Foto: Horrornights.
Foto: Horrornights.

På fredag åbner Valdemars Slot i Svendborg op for deres populære (og berygtede) Horror-nights, som er Europas største Halloween event.

Sindssygehospital, afrevne lemmer og mumier

Som en del af det kæmpe Halloween event er Valdemars Slot fyldt op med en masse forskellige Horrorzoner, hvor den ene er mere uhyggelig end den anden.

I år kan du opleve:

  • Sindssygehospitalet ‘Insane Asylum’, hvor du skal passe på ikke at ende i hænderne på en uhyggelig, eksperimenterende læge.
  • Krigsområdet ‘Army’, hvor du træder direkte ind i en krigszone med alt, hvad dertil hører af faldne soldater og afrevne lemmer.
  • Den gamle pyramide ‘The Pharaoh’, hvor du bl.a. kan møde mumier.
  • Westernbyen ‘Blackwood’, hvor du pludselig kan befinde dig midt i en skudduel.
  • ‘Lord of the Vampires’ slot Transsylvanien, hvor du kan møde den blodtørstige Dracula.
  • 3D-universet ‘Wonderland of Clowns’, som kan give enhver klovnefobi.
  • Det bælgmærke ‘Mystery Place’, hvor dine sanser vil blive testet i de smalle gange.

 

Få læst dine tanker i Mind-Blowing Horrorshow

Du kan også opleve et mind-blowing horrorshow med den internationalt kendte showhypnotisør Martin Castor.

Han har en uhyggeligt skarp evne til moderne psykologisk underholdning, mentalisme og tankelæsning, og bl.a. derfor har han været konsulent i den populære tv-udsendelse “Fuckr med din hjrne”.

Så gør dig klar til at få læst dine tanker og blive manipuleret med fysisk, så hårene rejser sig!

Horrornights kendt fra Natholdet

Horror nights i Svendborg er ikke for sarte sjæle. Det har tv-vært Anders Breinholt og rapper L.O.C. mærket på egen krop under deres to besøg hos Horrornights.

Herunder kan du se Natholdets sjove video af deres besøg sidste år, hvor de begge er ved at tisse i bukserne (dog af forskellige årsager). For imens Anders Breinholt er skræmt fra vid og sans, er L.O.C. ved at dø af grin.

Faktisk sagde L.O.C. i Natholdet, at det var det sjoveste, han nogensinde havde prøvet, og han var helt klar på at gøre det igen i år.

Ikke egnet for alle

Horrornights er så uhyggelige, at de ikke er egnet for børn under 12 år, gravide og folk med epilepsi eller hjerteproblemer. Det skyldes også, at der kan forekomme stroboskoplys, høje lyde og andre voldsomme effekter.

Tør du?

Løber helt frem til november

Hvis du tør, kan du komme til Horrornights hver fredag og lørdag fra kl. 19 til 24 frem til og med den 4. november 2017.

Billetterne koster 250 kr. i forsalg, og ellers koster de 275 kr. i døren (det er en god idé at købe billet i forsalg, da der ikke er garanti for, at man kan nå at købe en billet i døren).

Det hele foregår på:

Valdemars Slot
Slotsalleén 100
5700 Svendborg

Del artikel

Andre læser også