Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På lørdag indtager Vi Elsker 90'erne byen: Vi vælter Odense

Af Michael Qureshi
Foto: PR
Foto: PR

Af Redaktionen

Hvis man kender lidt til Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo, så ved han, at han er god til at få hele Danmark på nakken.

Hver eneste gang en stor stjerne har leveret et supershow ifølge publikum, så er han Rasmus Modsat og hagler det ned.

Så det var nærmest lige så chokerende, som Treo’s egen overskrift på eb.dk i søndags, at han var ellevild med Aquas performance til Vi Elsker 90’erne premieren i lørdags.

Det gik løs i Rødovre, hvor Aqua fik alletiders comeback på en scene der dagen igennem lagde gulv til nogle af 90’ernes absolutte topnavne.

“Hvis Aqua kun er tilbage for pengenes skyld, så skjulte de det umanerligt godt, for de 12.000 publikummer til det udsolgte kitschparty fik smæk for skillingerne gennem 46 minutter med smittende nostalgi,” skrev Thomas Treo i sin anmeldelse på eb.dk.

Mon Peter André smider trøjen på lørdag i Odense?

Den tidligere professionelle fodboldspiller Riffi Haddaoui står i spidsen for Vi Elsker 90’erne. Han jubler over den fantastiske premiere på det største og stærkeste lineup nogensinde på verdens største 90’er fest.

“Det siger sig selv, at det var verdensklasse, når selv Thomas Treo roste Aqua. Det var deres første optræden på dansk jord i seks år. Jeg har set dem 4-5 gange før men aldrig så velspillende. Aqua er i deres livs form og kommer med et brag og kæmpe band. Alle der har billetter kan godt glæde sig,” siger Riffi Haddaoui til migogodense.dk.

Han fortæller, at der snart er udsolgt til den kommende weekend, hvor 90’er festen både spiller i Kongens Have i Odense og dagen efter i Aalborg.

“Vi glæder os i den grad til at vælte Odense og Aalborg i weekenden. Vi var selvfølgelig godt hjulpet også af vejret i lørdags, men det var simpelthen en fantastisk fest med den vildeste stemning. Der er så meget nostalgi på sådan en dag, og alle stjernerne performede bare helt suverænt,” fortæller Vi Elsker-chefen.

Vi Elsker 90’erne har nu i en årrække leveret en fantastisk fest rundt omkring i de danske storbyer. Men i år bliver helt specielt. Det er det største line up nogensinde. Der kommer navne som Aqua, Peter André, Haddaway, Dr. Alban, Safri Duo og Toy-box blandt flere.

Har du sikret dig billet – ellers kan du tjekke billetinfo til weekendens 90’er brag i Kongens Have her

Del artikel

Andre læser også