Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På toppen af poppen: Hjalmer giver koncert i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
Pressefoto
Pressefoto

Nu er der rigtig gode nyheder til alle, der elsker den 26-årige pop-charmør Hjalmer.

Den unge musiker drager på landsdækkende forårsturné med dugfriske fortolkninger og sangene fra et kommende nyt album på sætlisten.

Han kommer selvfølgelig forbi Odense, og det bliver den 31. marts 2022 på Musikhuset Posten.

Billetsalget er nu åbent med priser fra 275 kr i forsalg.

Toppen af poppen

Hjalmer er på rekordtid slået igennem på den danske musikscene.

Selv ikke en verdensomspændende pandemi har kunnet sætte en stopper for den unge musikers popfærd, da han ovenpå udgivelsen af sit længeventede debutalbum, ’Midt i en drøm eller noget der ligner’, både ryddede bordet med hele fire GAFFA-priser i 2020 – bl.a. som Årets Danske Solist for andet år i træk – og kunne tage på endnu en anmelderrost, og ikke mindst totalt udsolgt, Danmarksturné.

Nu er Hjalmer endelig klar til at tage turen hele Danmark rundt igen. Det sker i foråret 2022 – med fuldt band og intet mindre end 19 spillesteder på plakaten.

I løbet af dette efterår kan man passende varme op til koncerterne med Hjalmer helt hjemme i stuen.

Den 26-årige musiker er nemlig med i det altid populære musikprogram, Toppen Af Poppen på TV2, hvor han kaster sig ud i personlige fortolkninger af så forskellige navne som Simon Kvamm, Katinka, Alex Vargas, Malthe Ebert, Mathilde Falch og Maria Bramsen.

Helt nye sange

Hjalmer fortæller om Toppen af poppen og den kommende turné:

”Det var en vild udfordring og virkelig grænseoverskridende, at fortolke andre sangskriveres hjerteblod lige der foran dem.

Men det blev en oplevelse for livet! Og jeg glæder mig til at dele det med publikum på scenerne derude.

Og så har jeg selvfølgelig også alle mine egne sange med – og nogle helt nye, som jeg føler er nogle af de bedste, jeg nogensinde har skrevet. Jeg glæder mig!”

Læs mere koncerten her.

Hvad: Hjalmer koncert
Hvor: Musikhuset Posten
Hvornår: 31. marts kl. 20.00

Del artikel

Andre læser også