Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På trods af kritik: I dag genåbner IKEA

Af Stine Kjølby Christensen
PR-foto
PR-foto

Der har været en del forvirring over hele landet, efter at regeringen løbende har meldt ud, at en genåbning af Danmark er undervejs.

I sidste uge kunne Odense Zoo glædeligt meddele, at de måtte åbne haven igen fra d. 1. maj – glæden varede dog kun få dage.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) gik nemlig ud og kritiserede, at flere virksomheder havde planer om tidlige genåbninger.

“Jeg vil ikke forholde mig til enkelte virksomheder.

Men jeg vil på regeringens vegne opfordre til, at man ikke på nuværende tidspunkt lægger sig fast på en tidlig genåbning, eller på, hvad der skal ske i maj måned, før der er blevet taget samlet stilling til næste fase af genåbningen,” lød det fra Kollerup til Ritzau.

Herefter meldte Odense Zoo ud, at de alligevel ikke ville åbne.

IKEA føler sig klar til en genåbning

Et andet sted i Odense har man dog valgt at holde fast i en genåbning. Dette sker i dag i IKEA, der ellers har været lukket siden 18. marts.

Rent juridisk har IKEA – ligesom Odense Zoo – loven på sin side, når det kommer til en genåbning. Og IKEA føler sig da også helt klar til igen at tage imod sine kunder.

I varehuset er der blandt andet blevet opsat plexiglas ved betalingsstederne, afstandsmarkeringer på gulvene og med garanti om, at alle kunder kan bevæge sig på mindst fire kvadratmeter hver.

“Vi er jo lukket ned frivilligt, og det er også frivilligt, om vi vil åbne igen.

Vi tager myndighedernes anvisninger om sundheden og sikkerheden meget alvorligt, og vi har derfor brugt nedlukningstiden på at se på, hvor vi skal implementere de foranstaltninger, der gør, at vi føler, at vi står 100 procent inde for de gældende retningslinjer,” siger Christian Mouroux Pedersen, Communication Manager, til TV2 Lorry.

IKEA genåbner i dag kl. 10.

Del artikel

Andre læser også