MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Påskehygge for hele familien: Odense Zoo præsenterer årets program

Af Stine Kjølby Christensen

Påsken står for døren og hvis der er noget, vi trænger til, så må det næsten være nogle hyggelige oplevelser for både store og små.

Det sørger Odense Zoo for i den kommende påskeferie. Her kan du bl.a. være med til giraffodring, besøge abernes ø eller deltage i en quiz om den danske natur.

Husk, at du skal kunne fremvise en negativ coronatest for at kunne komme på besøg i haven.

Læs om påskens program her: 

Kom tæt på girafferne

Alle dage i ferien klokken 11, 11.15 og 11.30Oplev girafferne helt tæt på, når du i selskab med en af ZOOs dyrepassere skal fodre de langbenede dyr. Mærk den bløde og varme mule mod din hånd, mens du ser dybt ind i de store brune øjne. En giraffodring er i en klasse for sig!

OBS: På grund af de nuværende restriktioner sælges der kun fem billetter til hver fodring.

120 DKK

ekskl. entré

Besøg abernes ø

Alle dage i ferien kl. 12.00 – 15.00Kom helt tæt på de populære dødningehovedaber, når Odense Zoo inviterer gæster indenfor på abernes ø.

Dødningehovedaberne er også kendt som Hr. Nilsson-aber, som mange husker fra Pippi Langstrømpe.

Sted: Dødningehovedabernes ø (bag bondegården)

Quiz og vind

Gå på opdagelse i trækronerne i Bøgetoppen og quiz dig til viden om den danske natur. Du kan også quizze dig til viden om Afrikas fugle i Afrika-volieren.

Scan QR-koderne i haven for at quizze med og få chancen for at vinde is og årskort til Odense ZOO.

Bliv klogere på dyrene

Alle dage i ferien

Selvom Odense Zoo ikke kan afholde planlagte fodringer og speaks på grund af de nuværende restriktioner, kan du stadig blive klogere på dyrene.

Hver dag går de skarpe ZOOguider nemlig rundt i haven, klar til at gøre dig lidt klogere på chimpanser, tigere, røde pandaer og alle de andre fascinerende arter i haven.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til guiderne, når du ser dem, eller du kan fange en af de mange små speaks, de kommer til at holde hver dag i hele haven.

Gå på opdagelse i havens spisesteder

ZOOs mange spisesteder står som altid klar til at servere velsmagende retter, søde sager og varme drikke.

Prøv f.eks. en pizza fra Café Dyrehaven, en velsmagende burger fra Chunga eller en varm kop kaffe og kage fra Safari.

OBS: I øjeblikket er der lukket for indendørsservering, så al mad sælges som takeaway og kan nydes rundt omkring i haven.

Læs mere her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien