Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Paradis tager hul på en ny sæson: Så er der gratis is

Af Christina Frederiksen

Paradis ringer foråret ind, smider vinterjakken og vender traditionen tro tilbage med gratis is hos udvalgte forretninger. 

Derfor kan man lørdag den 2. marts imellem klokken 11 og 13 svinge forbi sin lokale ismester og få to valgfrie kugler friskrørt is. 

Hvis man er rigtig effektiv, så er det ikke helt umuligt at nå forbi flere butikker på de to timer.

En festdag

Det trækker altid kæmpe køer af isglade danskere, når Paradis åbner for sæsonen og inviterer til gratis is.

“Så åbner vi snart vores butik i Mageløs igen, og det skal fejres!

Traditionen tro skyder vi sæsonåbningen i gang med 2 kugler gratis is til alle mellem kl. 11 og kl. 13.

Vi har masser af spændende nye varianter og selvfølgelig også vores gode gamle klassikere,” skriver Paradis på Facebook.

Og som noget nyt i år er der ekstra lækkerier at hente for de RIGTIGT hurtige:

“De første 2 kunder får 10 kugler gratis is på åbningsdagen! Derefter giver vi 6 kugler til kunde 3-10. Alle kunder derefter får 2 kugler gratis is,” skriver Paradis.

Del artikel

Andre læser også