Gigantiske påskeæg: Tag på påskeskattejagt i Pakhuset
Hvis der er noget, der kan få børn op af stolen og væk fra tabletten, så er det påsken.
Måske ikke den oprindelige religiøse fortælling, men nok snarere det, mange forbinder med højtiden i dag, nemlig påskeæg.
Derfor inviterer Storms Pakhus børn på påskeskattejagt.
Og der kan man gå på jagt efter mildest talt KÆMPE påskeæg.
Er allerede skudt i gang
Man skal ikke vente længe, før man drager på påskeskattejagt hos Odenses Street Food-favorit, for jagten er allerede i fuld gang.
Påskeharen har nemlig været forbi og lagt tre kæmpestore chokoladepåskeæg på hver 1,8 kg.
Og et af dem kan man altså være heldig at få fingrene (og tænderne) i.
Så tag børnene med ned til påskeskattejagt i Pakhuset og svar på 12 simple spørgsmål om Pakhusets udsmykning.
Skattejagten fører jer gennem Pakhusets kroge og hjørner.
Når I har besvaret alle spørgsmål, indleveres svarene i baren Vakse Viggo.
Skattejagten i Pakhuset gælder hele ugen til og med 9. april.
Mandag den 10. april trækkes der lod om de tre kæmpe påskeæg blandt alle indleverede skattejagtssedler med rigtige svar.
Så tag forbi Vakse Viggo for at få fat i skattejagtssedler afhentes og indleveres i baren, Vakse Viggo.
Læs mere om påskeskattejagten her.