Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt i det smukke forårsvejr: Du kan stadig nyde Den Romantiske Have ganske gratis

Af Redaktionen

Normalt valfarter odenseanere og fynboer til det populære Høstmarked i maj ved Sanderumgaard.

Men det er netop som alle andre større begivenheder blevet aflyst. Men det får ikke de gode folk på gården til at rulle gardinerne for og gå i sort.

Tværtimod har man for første gang nogensinde valgt at give gratis entré til Den Romantiske Have, som er et af de smukkeste steder i Odense på sådan en solskinsdag.

Dem er der heldigvis mange flere i vente af den kommende tid, og Den Romantiske Have fortsætter den gratis entré april ud, lyder meldingen.

Masser af plads og smukke omgivelser

Faktisk er det Den Romantiske Have’s 10 års jubilæum i år, og det er fejret med mange besøg her i Corona-tiden.

For som man skriver;

“Her er frisk luft, masser af plads og smukke omgivelser.”

Den Romantiske Have har masser af historie i sig, også før den blev åbnet for publikum for 10 år siden.

Således skriver man på Sanderumgaards hjemmeside;

“Det er en af de første af sin slags i Danmark, oprindelig etableret af Johan Bülow i perioden 1793 – 1828. Havens areal er 15 ha. og af den oprindelig udformning eksisterer stadig hytterne Tankefuld og Sommerlyst.

Arealet bindes sammen af et større kanalsystem på ca. 2 km., som samler øer, plæner og park.

En vigtig del af en landskabelig stemningshave er de mange monumenter, der er med til at iscenesætte naturen. Hele tiden skulle den romantiske vandrer på sin gang i haven få stemt sindet, blive overrasket eller blot føle anledning til fordybelse og kontemplation.

Sådan skulle det også være i Bülows have. Derfor lod han i overensstemmelse med den romantiske haves forskrifter små monumenter, beskedne hytter og pavilloner opføre. Et tempel blev oven i købet dedikeret til guden Pan.”

Hvad: Den Romantiske Have
Hvor: Sanderumgaard, Sanderumgårdsvej 150
Hvornår: Parken er åben 11-17 dagligt med gratis entré i april

Del artikel

Andre læser også