Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt placering: H.C. Andersens parade flytter ind i Eventyrhaven

Af Michael Qureshi
Det kendte Eventyrslot, der nu står i Eventyrhaven, danner også rammen om H. C. Andersen teater for de mindste under festivalen. Arkivfoto
Det kendte Eventyrslot, der nu står i Eventyrhaven, danner også rammen om H. C. Andersen teater for de mindste under festivalen. Arkivfoto

I knap 30 år har Eventyrslottet med H.C. Andersens Paraden spillet i Lotzes have.

Men næste sommer rykker man meget symbolsk Eventyrslottet ind i Eventyrhaven. Hver eneste år er det en af Odenses største attraktioner, men der er en god grund til, at man nu flytter lokation.

Der skal nemlig bygges et helt nyt H.C. Andersens Eventyrhus, som skal tegnes af den japanske arkitekt Kengo Kuma. Det sker for at øge niveauet, så H.C. Andersens Hus og Museum kan blive en endnu større international turistattraktion.

Plads og synlighed som fortjent

Torben Iversen, der står bag H.C. Andersens Paraden og flere andre forestillinger i Lotzes Have, er godt tilfreds med, at når man nu skal rykke, at det så bliver til Eventyrhaven.

“Det bliver fantastisk for Eventyrslottet at komme ned i Eventyrhaven. Her får slottet den plads og synlighed, som det fortjener, og så giver flytningen os også mulighed for at udvikle på slottet samt forestillingerne,” lyder det Torben Iversen i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Nemmere at finde Eventyrslottet

By- og kulturrådmand Jane Jegind ser også et stort potentiale i flytningen af Eventyrslottet fra Lotzes Have til Eventyrhaven.

“Vi har jo rigtig mange turister, som kommer for at opleve H.C. Andersen-universet i Odense, og med den nye placering gør vi det nemmere for dem at finde Eventyrslottet. Det er altid vigtigt, at vores attraktioner er nemt tilgængelige for turister, og det må man jo i den grad sige, at Eventyrslottet bliver”.

I Eventyrhaven snor å-stien sig forbi bænke, blomster, legepladser og dejligt grønt græs, som indbyder til både solbadning og picnic, men stien er også del af en større eventyrrute, der tager børn og voksne med rundt til H.C. Andersen-seværdighederne i Odense.

De yngste belønnes med gave

På ruten får børn og voksne et indblik i H.C. Andersens liv og virke, og ved vejs ende bliver de yngste belønnet med en lille eventyrfigur på Odense Turistbureau.

At eventyrruten går igennem Eventyrhaven betyder altså, at Eventyrslottet for fremtiden kan blive en del af et større H.C. Andersen-eventyr i Odenses nye og gamle kvarterer. H.C. Andersen Paraden vil i hvert fald stå klar på slottet til at tage imod unge og gamle, som den altid har gjort i Lotzes Have.

Men husk, at det først er fra 2018, man kan finde Eventyrslottet i Eventyrhaven –  indtil da står det, som det plejer i Lotzes Have, og det er ganske vist.

Del artikel

Andre læser også