Personpåkørsel medfører store forsinkelser: Togbusser er sat ind

Der er torsdag aften sket en personpåkørsel på Ejby Station, der betyder ændringer for tog-trafikken på Fyn resten af dagen.
Det skriver presse-fotos.dk.
DSB skriver på sin hjemmeside:
“Togene kører langsomt mellem Middelfart og Ejby på Vestfyn.
Her holder Togbussen:
- Odense Kottesgade
- Holmstrup Pladsen foran stationen
- Tommerup Pladsen foran stationen
- Skalbjerg Pladsen foran stationen
- Bred Pladsen foran stationen
- Aarup Pladsen foran stationen
- Gelsted Pladsen foran stationsbygningen
- Ejby Pladsen foran stationen
- Nørre Åby Pladsen foran stationsbygningen
- Kauslunde Pladsen foran stationen
- Middelfart Stationsvej
- Fredericia Udgangen modsat forhallen
Det skyldes, at vi desværre har været ude for en personpåkørsel tidligere på aftenen. Lyn- og InterCitytogene, som kører mellem landsdelene, bliver derfor forsinkede fra Fyn mod hhv. Jylland og Sjælland resten af aftenen.
Regionaltogene på Vestfyn. De er aflyst resten af aftenen. Vi erstatter enkelte med Togbusser, men kan desværre ikke få busser til alle afgangene.
Fra Odense kører sidste bus kl. 00.00 med stop ved alle stationer til Fredericia.
Vi kan desværre ikke skaffe flere busser til at køre fra Fredericia, hvorfra sidste bus kørte kl. 21.15.
Der vil resten af aftenen være forsinkelser fra Fyn mod Jylland og Sjælland.
Politiet har stadig en del arbejde at gøre på stedet, men vi får lov at køre forbi med nedsat hastighed.”