Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efterårstour annonceret: Phlake afslører stor koncert i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Danmarks største R&B-duo, Phlake, har i dag annonceret en stor efterårs tour, der vil bringe dem rundt i landets største byer i 2022.

Duoen giver koncert i Odense torsdag den 29. september 2022 på ODEON, og selvom det kan virkelig som uendeligt langt væk, er der masser at glæde sig til allerede.

Halvandet år efter deres seneste albumudgivelse, ’The Illegal Download Of Your Soul’, er Phlake nu i gang med et nyt musikalsk kapitel, som blev kickstartet med udgivelse af singlen ’Vendetta’ den 29. oktober 2021.

Singlen blev valgt direkte som Ugens Uundgåelige på P3 og ramte de internationale streamingtjenester med et brag.

”For mig er ’Vendetta’ en sang, der handler om stress og selvbedrag i usund og farlig forening. Den handler om, hvor opslidende det er at være i et konstant opgør med sig selv; hvem man har været, hvem man er – og især også hvem man gerne vil være.

Noget af det mest uoverskuelige i tilværelsen kan være at ændre på sig selv. Det der med at stoppe op og gøre noget ved sine problemer, føles ofte ikke som en mulighed,” fortæller forsanger Mads Bo om sangen.

Billetsalg starter i morgen

Phlake tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som ’Pregnant’ og ’Angel Zoo’ fra debutalbummet ’Slush Hours’, der høstede hele 5 priser ved DMA 2016 – bl.a. for Årets Album.

Siden da har de udgivet de to albums ’Weird Invitations’ og ’The Illegal Download of Your Soul’ til stor glæde for både fans, radiolyttere og anmeldere.

Phlake har opnået rigtig meget siden deres debut; De var det mest spillede danske navn på P3 i både 2016 og 2017, singlen ’The Rascal’ var det mest spillede nummer på dansk radio i 2018 og vandt P3s lytterhit i 2019. Derudover har de modtaget flere guld- og platincertificeringer for deres udgivelser.

Billetsalget starter i morgen torsdag 11. november kl. 10.00. Billetter kan købes her.

Hvad: Phlake koncert
Hvor: ODEON
Hvornår: 29. september 2022

Del artikel

Andre læser også