Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Phlake, The Minds of 99 og mange flere: Gå ikke glip af disse koncerter i år

Af Betina Vestergård Jepsen
The Minds of 99.
The Minds of 99.

2017 nærmer sig så småt sin afslutning, men der er stadig mange fede koncerter at se frem til i Odense inden årets udgang.

Vi giver dig her et overblik over, hvilke koncerter du ikke må gå glip af!

Phlake

Torsdag den 26. oktober 2017 kan du opleve den populære duo Phlake på Posten som en del af deres Europaturné.

Duoen har opnået stor succes med hits som Angel Zoo og Moldavia, og ved Danish Music Awards vandt de hele fem statuetter.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Phlake her.

Phlake.

Karl William

Lørdag den 28. oktober 2017 kan du opleve den talentfulde sanger Karl William, som har haft fart på karrieren, siden han i 2015 vandt P3’s Talentpris. Man har desuden kunnet følge ham i TV2 programmet Toppen af Poppen.

Karl William optræder på Posten, så mød op, og syng med på hits som “Alt Er Fint”, “Blind Igen” og “Forstenet”.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Karl William her.

Karl William.

The Minds of 99

Lørdag den 4. november 2017 fyrer det danske band The Minds of 99 op for Posten med hits som “Det Er Knud Som Er Død”, “Stjerner På Himlen” og “Et Barn Af Min Tid”.

Siden de seks barndomsvenner i 2012 dannede The Minds of 99, har der været fart over feltet. De er flere gange blevet P3’s Uundgåelige, og de har vundet en Steppeulv i kategorien Årets Sang og to Carl Priser i kategorierne Årets Talent og Årets Sangskriver For Rock.

Læs mere, og find billetter til koncerten med The Minds of 99 her.

The Minds of 99.

Søren Huss

Lørdag den 4. november 2017 gæster Søren Huss ODEON i Odense. Vi har kunnet nyde den folkekære sanger i TV2 programmet Toppen af Poppen, og nu er der altså mulighed for at opleve ham live.

Besøget i ODEON er en del af Søren Huss’ danmarksturné, som kommer i forlængelse af, at han har udgivet sin tredje dansksprogede soloplade, der har arbejdstitlen “MidtlivsVisen”.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Søren Huss her.

Søren Huss.

Suspekt

Hvis du ikke nåede at opleve Suspekts fantastiske koncert til Tinderbox i sommer, kan du opleve dem på Posten onsdag den 8. november 2017.
Der er tale om en ekstrakoncert, da koncerten torsdag den 9. november 2017 hurtigt blev udsolgt.

Suspekt, som består af Rune Rask, Andreas Bai-Duelund og Emil Simonsen, har eksisteret i snart 20 år, og de er kun blevet mere og mere populære med årene. I februar udgav de deres sjette og meget anmelderroste album ’100% Jesus’.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Suspekt her.

Suspekt.

Marie Key

Det er snart to år siden, sangerinden Marie Key sidst optrådte live. Men fredag den 10. november 2017 kan du opleve hende på Posten i Odense.

Koncerten vil byde på både nye og gamle hits, så kom og syng med på bl.a. “Uopnåelig” og “Uden forsvar”.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Marie Key her.

Marie Key.

Infernal

Som en del af deres 20 års jubilæumturné optræder Infernal i DOK 5000 på Odense havn lørdag den 11. november 2017.

Der er lagt op til et brag af en fest, og i anledning af touren har Infernal designet et show, der viser den lange rejse, de har været på de sidste 20 år.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Infernal her.

Infernal.

Hjalmer

Odenseanske Hjalmer er gået i sin far – Kim Larsens – fodspor og er gået ind i musikbranchen.

Det har bl.a. resulteret i singlerne “Hjem Til En Anden” og “Marie”, som du kan høre, når han optræder på Posten fredag den 24. november 2017.

Læs mere, og find billetter til koncerten med Hjalmer her.

Hjalmer.

Del artikel

Andre læser også