Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pilfingerdans er gået verden rundt: Nu laver Sigurd Barrett stor koncert i Odense

Af Aske Bisgaard Pedersen

Normalt kender man ham som børnenes ven med en bamsebjørn ved sin side.

Men 2020 har i den grad vendt op og ned for musikeren og tv-værten Sigurd Barretts karriere. Fra at være en semikendt kunstner i Danmark, så er en børnesang skrevet for 18 år siden gået viralt de seneste måned.

Ikke bare sådan lidt viralt. Nej – i hele verden og med flere hundrede millioner afspilninger.

Det er 18 år siden, at Sigurd Barrett skrev børnesangen ’Pilfingerdansen’ til programmet Sigurds Bjørnetime.

Så var det, at Instagram-kongen Anders Hemmingsen med 1 mio. følgere i slutningen af september lagde et meme op med sangen.

Strøg til tops i Holland

Siden fik sangen fart på i Danmark. Den blev brugt i alle mulige sammenhænge på sociale medier i Danmark, og siden røg den så ud over landets grænser.

Pludselig lå den nummer 1 på Spotify i Holland og blev spillet på natklubber i det hollandske. Årsagen er, at nogle af ordene i sangene direkte oversat betyder noget i retning af stjæle piller.

Fra Holland fik Pilfingerdansen fart over feltet, og bliver nu spillet i alle mulige sammenhænge især i Europa.

Spiller sammen med Odense Symfoniorkester

I foråret næste år kommer Sigurd Barrett så her til Odense. Det gør han med en helt særlig koncert i selskab med Odense Symfoniorkester – og billetterne koster faktisk kun 30 kr. per person.

Om arrangementet der er foregår på fire forskellige datoer i marts 2021, skriver man;

“Pak kufferten og lad Sigurd være din musikalske guide på tværs af de syv verdensdele sammen med Odense Symfoniorkester og 350 velsyngende skolebørn fra hele Fyn, når vi i fællesskab tager på opdagelsesrejse med sange og historier fra den store, vide verden.”

Sigurd Barrett selv nyder den nyvundne opmærksomhed og kultstatus blandt den yngre generation.

“Jeg har også set, der er rigtig mange unge mennesker og børn, der lægger det ud på TikTok, hvor de danser til den, og radioerne har også spillet den.

Jeg har aldrig haft et radiohit. Så på den måde må jeg sige, at det er fedt,” siger han til B.T.

Du kan læse mere om koncerten og købe billetter her

Del artikel

Andre læser også