MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

ENDELIG: Pincho Nation åbner denne dag i Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: Pincho Nation
Foto: Pincho Nation

Den farverige og festlige tapasrestaurant Pincho Nation åbner på Fisketorvet fredag d. 21. juni.

Restauranten er Pincho Nations hid til største i Danmark. Forhåndsinteressen har været stor, og flere end 3.000 har skrevet sig op til at kunne booke bord.

Men efter et halvt år med renovering og indretning af lokalerne i den gamle bankbygning på Fisketorvet er Pincho Nation altså nu klar til at byde odenseanerne indenfor til en restaurantoplevelse, som du kun finder hos Pincho Nation.

Her er sjovt og hyggeligt, og menukortet indeholder et stort udvalg af tapasretter med inspiration fra hele verden. Desuden er der i baren et omfattende udvalg af både cocktails og mocktails.

Restauranten ligger ved siden af vinhandlen og Kgl. Hofleverandør Kjær & Sommerfeldt. Med dens omkring 800 m2 og plads til 210 gæster er det den største restaurant, som Pincho Nation har åbnet i Danmark.

Der er indrettet et lounge-område, hvor gæsterne kan slappe af enten før eller efter maden, og der er også mulighed for private dining i et selskabslokale med plads til 40 gæster.

Trine Enevoldsen bliver restaurantchef for Pincho Nation Odense. Hun har ind til nu været restaurantchef for Pincho Nation i Aalborg, som er blevet kåret til ”Årets Restaurant 2023”, da der senest blev afholdt Aalborg Awards.

”Vi glæder os til at åbne i Odense og blive en del af byens store madscene, hvor vi gerne vil bidrage til at give odenseanere og fynboer en masse gode oplevelser.

Vi kommer med en stor portion gejst og gåpåmod, og det bliver dejligt at tage imod gæsterne og vise dem, hvad vi står for i Pincho Nation,” siger Trine Enevoldsen, restaurantchef for Pincho Nation Odense.

Når du skal besøge Pincho Nation på Fisketorvet, skal du bruge din telefon, for alt det praktiske med bordreservation samt bestilling og betaling af mad og drikke foregår via Pincho-appen. Restauranten er åben hver dag fra kl. 16 med undtagelse af lørdag, hvor kan komme og spise fra kl. 12.

Over 3.000 har skrevet sig op på booking-liste

For at imødekomme interessen for den nye restaurant i Odense, har Pincho Nation oprettet en liste, hvor interesserede kan skrive sig op. Listen giver adgang til at booke bord, før der bliver åbnet for den almindelige booking.

Flere end 3.000 har benyttet sig af denne mulighed.

”Forhåndsinteressen for vores restaurant har været overvældende, og vi er meget taknemmelige for den modtagelse vi får her i byen. Der er mange, som er nysgerrige omkring, hvad Pincho Nation er for en størrelse, og vi ser frem til at opbygge et godt kollegialt samarbejde med de øvrige restauratører.

Vi vil gøre vores ypperste for at leve op til forventningerne,” siger Flemming Christophersen.   

Franchisekæden Pincho Nation vokser markant i Danmark. Restauranten i Odense er Pincho Nations 6. i Danmark. Der ligger to i indre København, og derudover kan du besøge Pincho Nation i Aarhus, Aalborg og Randers.

I slutningen af året åbner der også en restaurant i Herning.

Læs mere her.

Om Pincho Nation

Pincho Nation er en svensk restaurantkæde med 80 restauranter i de nordiske lande. Selskabet blev grundlagt i 2012 og er vokset hurtigt gennem franchising. Det er nu en af de førende restaurantkæder i Sverige.

Pincho Nation inviterer gæsterne indenfor til en sanselig oplevelse, hvor der gjort ekstra ud af indretningen, og hvor atmosfæren er feststemt og uformel. Her bydes der på kulørte cocktails med eller uden alkohol og tapasretter fra et menukort, der er et gastronomisk udvalg fra hele verden. Pincho Nation var det første app-baseret restaurantkoncept.

Gæsterne laver deres reservation, bestilling samt betaling ved at bruge vores app (Pincho Nation) på mobiltelefonen.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien