Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tip en vinyl-elsker: Stort pladebørs vender tilbage i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vinylplader har eksisteret i over 100 år, og selvom der er kommet mange digitale alternativer til over årene, formår musikformatet stadig at overleve – og trives.

Faktisk stiger antallet af vinyl-entusiaster år efter år, og der arrangeres stadig flere begivenheder, hvor man kan købe, sælge og bytte de runde plader.

I Odense er der flere aktører, der afholder plademarkeder, men ét af de største er Odenses Internationale Plade og CD Messe, som har afholdt deres messe 67 gange (68 i år).

Corona satte desværre en stopper for begivenheden sidste år, men nu er der gode nyheder.

Den store pladebørs vender nemlig tilbage lørdag den 2. oktober kl. 10.00 til 15.00 på Musikhuset Posten.

Entré er kun 20 kroner og så kan man ellers gå shop-amok blandt 40 standholdere, der har et bredt udvalg af plader og CD’er.

Hvad: Odenses Internationale Plade og CD Messe
Hvor: Musikhuset Posten
Hvornår: 2. oktober, kl. 10.00

Del artikel

Andre læser også