Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danmarks største messe rykker ind: 75.000 vinylplader lines op på Posten

Vinyl er utrolig populær, og interessen for vinyl bliver større og større.

Mange lytter og fordyber sig i den gode vinyl-lyd samt ikke mindst de mange kunstnerisk udførte covers. 

Og hvis du har hang til vinyl, er det 1. oktober, du bør kigge forbi Posten. Her finder du Fyns vel nok største udvalg af brugt og nyt vinyl, når Odenses Internationale Plademesse afholdes for 70. gang 1. oktober.

35 standholdere fra både Danmark og Tyskland står klar med cirka 75.000 vinyler på de 100 meter stande.

Plademessen har eksisteret siden 1984, og dermed er plademessen Danmarks største.

Der vil denne gang være publikumskonkurrencer, hvor der kan vindes koncertbilletter til Posten samt gavekort til Record Pusher og Moby Disc Records.

Også cd’er og dvd’er

Alle stande er fyldt til randen med et utroligt stort udbud, naturligvis af vinyl i alle formater, men også cd’er som er ved at få en renæssance samt dvd’er med alle genrer fra 50’erne og frem til i dag. 

Der er masser af sjældne samlerobjekter og almindeligt tilgængelige vinyler til salg. Man kan også finde promotion- og fanklubudgivelser, der aldrig før har været til salg i en pladebutik.

Der er endvidere et stort udvalg af merchandise for enhver smag, blandt andet bøger, t-shirts og meget mere.

Ligeledes vil der denne gang være en stand med alt i vinyltilbehør med bl.a. innersleeves- og ydercovers i alle formater. 

Foreningen “Vinylmani” vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at foreningen på plademessen ikke ønsker at se salg af piratplader og andre udgivelser, der krænker kunstnernes ophavsret.

Entré koster 20 kroner.

Læs mere om Odenses Internationale Plademesse her.

Hvad: Odenses Internationale Plademesse

Hvor: Musikhuset Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Hvornår: 1. oktober kl. 10-15

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.