Planer for vaccination af børn: Sundhedsstyrelsen indkalder til pressemøde
Skal danske børn også vaccineres?
Det har været et af de helt store spørgsmål det seneste halve år, og nu kommer vi tættere på en afklaring, når Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen inviterer til pressebriefing kl. 14.00 i dag.
De skriver i en pressemeddelelse, at de vil orientere om deres planer for at udvide vaccinationsindsatsen til at omfatte børn mellem 5 og 11 år. Lægemiddelstyrelsen vil orientere om godkendelsesgrundlaget for vaccinen til de mindre børn.
Det kommer på baggrund af det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der har anbefalet brug af COVID-19-vaccinen Cominarty fra Pfizer/BioNTech til børn mellem 5 og 11 år. EU-Kommissionen ventes at godkende brugen snarest.