Slog dreng ved Kvickly: Politiet efterlyser gerningsmand med billeder
En gerningsmand til et umotiveret overfald på en dreng i Odense-bydelen Dalum efterlyses nu med billeder.
Hvis du kan genkende personen, bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 114.
Søndag den 7. november 2021 i tiden omkring kl. 14.30-14.45 opholdt to drenge sig ved flaskeautomaten bag ved Kvickly i Dalum i Odense.
Den ene dreng henvendte sig til gerningsmanden med et spørgsmål til dennes knallert.
Herefter gik gerningsmanden over til drengen og tildelte ham ét slag, hvorved drengen faldt til jorden.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Kørte på en mørk knallert
Gerningsmanden beskrives som ca. 40 år. Kørende på en Piaggio Liberty knallert årgang 2007, mørk i farven.
Billederne er fra videoovervågningen på stedet.
Hvis du kan genkende manden bedes du kontakte Fyns Politi på telefon 114.