Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er du ny sherif i Odense?: Vild amerikansk politibil fra 1976 kan blive din

Af Christina Frederiksen

En ny bil koster hurtigt 300.000 kroner.

Og til den pris skal du sandsynligvis stadig bøvle med manuelt gearskifte og i øvrigt leve med, at ingen kigger misundeligt på dig, når du kommer kørende i din anonyme bil.

Men det kan være slut nu.

I hvert fald står der ude i Tommerup en bil, det virkelig vil give respekt at komme drønende i –  hvad enten du handler ind i brugsen, sætter børnene af i skole eller kører til Gardasøen på sommerferie:

En vaskeægte amerikansk politibil fra 1976!

Modellen er en Plymouth Fury Police Pursuit, og den har været brugt som patruljevogn i New York i 1970’erne.

En historisk periode, hvor den amerikanske storby virkelig var præget af kriminalitet.

Bødeblok og politikasket medfølger

I annoncen på DBA skriver sælger følgende:

“Udover dens meget specielle udtryk står den med alt, der skulle bruges til patruljering: bødeblok, blink, sirene, PA-anlæg, søgelygte, fartmåler, instruktionsbog med kaldekoder, politikasket samt politiskilt. Alt i virkende stand og fuldt lovligt.”

Udover automatgear, som der er i enhver amerikansk bil med respekt for sig selv, er der desuden servostyring, og så har den for nylig fået ny gearkasse.

Den står på danske plader og skal først synes igen om fire år.

Så hvis du går og overvejer at købe en familiebil med alskens nymoderne udstyr, men samtidig savner, at din bil skiller sig lidt ud, så skal du måske overveje at slå til her.

Den koster i hvert det samme som en spritny bil:

299.900 kroner må du slippe for at blive kørende som en rigtig sherif.

Se mere her.

Del artikel

Andre læser også