Politiet er trætte af det: Hele 72 sigtelser ved skolestart
De siger selv, at det gik lidt for godt.
Altså den trafikkontrol, som Fyns Politi har gennemført i forbindelse med skolestart.
Nu gør de status:
Efter to ugers indsats og 118 skolekontroller har Fyns Politi nemlig sigtet 72 trafikanter.
“Det synes vi er for mange,” skriver Fyns Politi på Facebook og tilføjer:
“Vi sagde faktisk til jer, at vi håbede at ende på 0 sigtelser. Det var desværre ikke alle, der hørte det.”
Derfor kommer politikredsen med en opsang:
“Så nu siger vi det – igen igen – få nu den sele på, spænd jeres børn fast, drop telefonen, sænk farten og pas nu på ungerne.”