Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sikre veje: Politiet sætter fokus på alle færdselsarter og lovovertrædelser

Frdselskontrol-SSLF-Politi-foto-Niclas-Jessen-5-1024x683
Foto: Niclas Jessen

I uge 37 og 38 gennemfører politiet landet over en målrettet færdselsindsats under navnet: “Sikre veje”, hvor der vil være fokus på alle færdselsarter og alle lovovertrædelser.

Kampagnen starter i dag torsdag den 16. september og varer til onsdag den 22. september 2021.

“Sikre veje” er en del af en større fælles færdselsindsats i Europa, som går under navnet “Safety days”.

Gennemsnitligt dør 70 mennesker i trafikken i Europa hver eneste dag, hvorfor Danmark sammen med de øvrige medlemslande i Roadpol med denne kampagne sigter mod at ramme bare én dag med 0 dræbte.

Bilister udgør hovedparten af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, men også fodgængere, cyklister, motorcyklister og knallertkørere er udsatte trafikanter.

Hver eneste dag hører man om uheld i trafikken. Uheld, der måske kunne være undgået, hvis man havde været opmærksom, haft fokus på at færdes i trafikken, løftet foden en anelse fra speederen, haft overskud til andre i trafikken, udvist empati, undladt at køre påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer og helt generelt bare havde givet plads til hinanden og fulgt færdselsreglerne.

Arbejder på at nedbringe antal af trafikuheld

I pressemeddelelsen udtaler Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, at:

“Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, hvorfor vi ikke vil acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler.

De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare.

I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder, uanset om man er gående, cyklist, bilist, eller hvordan man ellers bevæger sig rundt i trafikken.”

Fakta

  • 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018 (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • 33% af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken (kilde: Rådet for Sikker Trafik).
  • 7 ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds (kilde: Rådet for Sikker Trafik).

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.