Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet slår til mod bandemiljø: Fire anholdt

Af Christina Frederiksen

Fire personer i alderen 20-26 år er torsdag formiddag mellem kl. 10 og 11 blevet anholdt i en koordineret politiaktion målrettet bandemiljøet i Odense.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelserne sker efter længere tids efterforskning af flere kriminelle hændelser i bandemiljøet i Odense, som Fyns Politi mener, at de nu anholdte har deltaget i.

Der er blandt andet tale om trusler på livet, grov vold og forsætlig påkørsel. I forbindelse med aktionen ransagede politiet også en række adresser i Odense.

De anholdte har efter politiets opfattelse alle tilknytning til grupperingen, der kalder sig selv ”9Hunna”.

Kan ikke oplyse nærmere om sigtelserne

”Vi har i dag igen slået effektivt til mod bandemiljøet i Odense på baggrund af et godt efterforskningsarbejde, og det bliver ikke sidste gang.

Vi vil nemlig ikke acceptere, at kriminelle grupperinger sætter sikkerheden og trygheden i vores samfund på spil”, siger politidirektør Arne Gram.

Fyns Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om dagens anholdelser, eller hvad de anholdte vil blive sigtet for, når de fredag klokken 10 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.