Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet søger hjælp: Kender du disse tyvekoster?

Af Christina Frederiksen

Fyns Politi er kommet i besiddelse af en række tyvekoster, som man mangler at finde ejerne af.

Politiet mener, at tingene stammer fra indbrud begået på Midt- og Sydfyn, men de kan også komme fra andre steder på Fyn.

Derfor håber Fyns Politi, at borgerne kan være behjælpelige med at finde rette ejere på de fundne koster. 

Politikommissær Jesper Bøg siger:

“Vi efterlyser ejerne både i håb om, at effekterne kan bringes hjem igen og i håb om, at de personer, som var i besiddelse af effekterne, kan sigtes og straffes for indbruddene.”

Smykkerne, som Fyns Politi viser frem her, er fundet på tre personer, som blev anholdt den 28. januar i år i forbindelse med et indbrud.

De øvrige genstande er fundet på de tre personers bopæl, men det er Fyns Politis formodning, at alle effekterne stammer fra indbrud begået i kredsen.

De tre personer er pt. varetægtsfængslet

Fyns Politi har fundet ejerne til nogle af de koster, der blev fundet på de tre anholdte personer, men altså langt fra det hele har er kommet tilbage til de rette ejere.

Fyns Politi hører meget gerne fra borgere, der kan genkende nogle af effekterne.

De kan kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Jesper Bøg tilføjer:

“Vi hører også meget gerne fra mulige ejere – selvom det måske er lidt tid siden, at de har haft indbrud, og man måske allerede har fået erstatning fra sit forsikringsselskab, da vi i høj grad også er interesserede i at få opklaret indbruddene og sigtet de formodede tyve.”

Del artikel

Andre læser også