Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Drab i parcelhuskvarter: Politiet søger videoovervågning

Af Christina Frederiksen
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Forleden blev en mand dræbt lige uden for Odense.

Det skete på Torvaldsvej i Søndersø 3. august.

Nu meddeler Fyns Politi på Facebook, at de har brug for hjælp i forbindelse med drabsefterforskningen.

“Vi efterlyser private videooptagelser, både fra fastmonterede kameraer og fra eksempelvis biler med monteret kamera, der har kørt eller været parkeret i Søndersø omkring Vesterled, Carlsvej, Toftekær, Odensevej og Torvaldsvej den 3. august 2023 i tidsrummet mellem kl.1400 og kl. 1615.”

Efterforskningsleder Ian Kabbel uddyber:

“Vi har i drabssagen fra Søndersø den 3. august brug for at klarlægge nogle omstændigheder omkring gerningstidspunktet, og det har vi brug for offentlighedens hjælp til.

Vi vil for eksempel godt kunne bruge nogle optagelser fra biler, hvis vi skulle være så heldige, at nogen vil dele deres optagelser fra området, eksempelvis fra deres Tesla, med os,” siger han i opslaget på Facebook.

Hvis du har videooptagelser fra de nævnte områder i det pågældende tidsrum, opfordrer politiet til, at du gemmer dem, og at du kontakter Fyns Politi på telefonnummer 114.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.