MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter drab på shelterplads: Politiet søger odenseansk vidne

Af Christina Frederiksen
Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Nordjyllands Politi søger nu efter to-tre vidner i forbindelse med den drabssag, som politiet har efterforsket intenst siden anmeldelsen blev modtaget lørdag eftermiddag, den 5. august 2023 klokken 13.35.

En mistænkt mand er blevet varetægtsfængslet i sagen. De nærmeste pårørende til offeret er blevet underrettet.

Det oplyser lederen af efterforskningen, politikommissær Carsten Straszek.

Det drejer sig om to eller tre vidner, som Nordjyllands Politi gerne vil i kontakt med.

”Det, som vi konkret søger, er 2 eller 3 mænd, som torsdag den 3. august om aftenen cirka klokken 17.00-22.00 efter vores oplysninger var til stede på den pågældende shelterplads i Vadum, hvor offeret lørdag blev fundet,” siger Carsten Straszek, der tilføjer, at mændene muligvis kom kørende i en lille sort personbil:

”Den er af vidner set holde på vejen ud for shelterpladsen på det omhandlende tidspunkt.” 

Det er muligt, at den ene person kommer fra Århus, mens den anden person er fra Odense. Der er ingen oplysninger om, hvor den mulige tredje person måtte komme fra.

”Men disse mænd vil vi meget gerne i kontakt med, da det er vores opfattelse, at de kan have information, der er af væsentlig betydning for vores igangværende efterforskningsarbejde,” siger Carsten Straszek, som opfordrer vidnerne til straks at ringe til politiet på telefon 114. 

”Alle andre med relevant information i sagen er også fortsat velkommen til at kontakte os,” lyder tilføjelsen fra efterforskningslederen. 

Intens efterforskning fortsætter 

Efterforskningen i sagen er fortsat i gang, og derfor har politiet ikke mulighed for at gå i detaljer.

Politiets efterforskningsskridt består blandt andet af afhøringer af vidner, yderligere forhøringer, indhentning af video og gennemgang af et omfattende teknisk materiale. 

”Vi har en fortsat et stort stykke efterforskningsarbejde foran os,” fastslår Carsten Straszek, og han pointerer, at Nordjyllands Politi netop af hensynet til denne efterforskning ikke kan uddybe omstændighederne mere detaljeret. 

”Jeg kan godt forstå, at sagen har offentlighedens interesse.

Det er altid voldsomt med drab og påvirker også dem, der bor tæt på.

Vi arbejder i øjeblikket med forskellige hypoteser, hvilket er helt normal procedure, når vi efterforsker drabssager – og det er nu vores opgave at få klarhed over, hvad der er foregået før, under og efter, så vi kan sikre, at sagen bliver fuldt opklaret.

Dét er vores absolutte fokus,” siger Carsten Straszek, der dog kan supplere med, at efterforskningen peger på, at der er en relation mellem offer og den mistænkte i sagen, som begge har haft ophold på den shelterplads, hvor offeret blev fundet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien