Hele natten: Politiet massivt til stede i boligkvarter
Politiet har hele natten været til stede i boligkvarter i Odense.
Det drejer sig om Bredagerløkken i Odense SØ – mellem Tornbjerg og Blangstedgård.
Det skriver Fyens.dk.
Ifølge avisen har politiet været i området siden klokken 01.30 i nat, og her til morgen arbejder politiet stadig på stedet.
Dog vil Fyns Politi ikke oplyse årsagen til, at de arbejder i Bredagerløkken.
“Vi er til stede i forbindelse med en politiforretning. Mere kan jeg ikke sige for nu,” lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til avisen.