Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær smørrebrødsbuffet vender retur: Klassikere med moderne tvist

Af Michael Qureshi
Smørrebrød på Grand
Smørrebrød på Grand

Det kendte Odense-hotel First Hotel Grand har haft stor succes med deres smørrebrødsbuffet på udvalgte søndage i årets løb.

Efteråret er ingen undtagelse, og derfor vender den populære smørrebrødsbuffet retur her i oktober.

Det sker på næste søndag d. 14. oktober og igen søndag d. 4. november.

På smørrebrødsbuffeten har hotellets ambitiøse kokke skabt en ekstraordinær frokostoplevelse, som kombinerer det klassiske smørrebrød med et moderne tvist.

Og det bedste af det hele er, at man kan spise lige så mange stykker, som man vil.

Foto: First Hotel Grand.

Både de traditionelle og til de eventyrlystne

På smørrebrødsbuffeten finder du alle de højtbelagte fristelser, traditionelt tilberedt og belagt med omhu.

Til de eventyrlystne har smørrebrødsbuffetens kokke genskabt de klassiske stykker med et moderne tvist, så buffeten imødekommer enhver smag.

”Det, som vi laver, er klassisk smørrebrød, hvor vi har tilføjet nye elementer, og på den måde giver det et moderne tvist.

Vi kiggede for eksempel tilbage på vores gamle menukort fra januar 1949, hvor vi så har taget det helt klassiske, og det som er essensen af Grand, og så tilføjet lidt nyt uden at gå på kompromis,” fortalte Frederik Bo Pedersen fra Grand Hotel til MigogOdense, sidst hotellet kørte med konceptet.

Næsten som i gamle dage

Et godt eksempel er den klassiske smørrebrødsvariant med æg og rejer. Hos First Hotel Grand består den her i 2018 af økologiske æg, røgede grønlandske rejer og hjemmerørt mayonnaise.

Men ikke alt er som i gamle dage, for den hjemmerørte mayonnaise er ikke hvid, men derimod næsten skriggrøn.

”Krydderurter, som for eksempel løvstilke, varmes op i olie i en termomikser, hvorefter vi bruger olien til at røre selve mayonnaisen med.

Derfor bliver den skrigende grøn. På den måde får du sommerhaven ind i smørrebrødet,” forklarede Food & Beverage manager hos First Hotel Grand, Casper Madsen også til MigogOdense.

Næste smørrebrødsbuffet er søndag 14. oktober . juni, og den koster 245 kr. pr. person og 175 kr. for børn under 12 år.

Du kan læse mere og booke bord her

Del artikel

Andre læser også