MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skøn nyhed fra Posten: Sikrer millionindsprøjtning

Af Christina Frederiksen

Spillestedet Posten er klar med gode nyheder.

Det skriver de på Facebook:

“Vi kan med stor glæde meddele, at vi har modtaget besked fra Statens Kunstfond, om endnu en udpegning som regionalt spillested for perioden 2025-2028.

Posten/Dexter og samarbejdet med Tobaksgaarden – Kulturhuset i Assens, kan dermed fortsætte udviklingen af musik på scenerne, samt styrke vækstlag, talent og nichegenrer.”

Når Statens Kunstfond udpeger Posten til regionalt spillested, betyder det, at Posten får del i de 38 millioner kroner, som kunstfonden uddeler til spillesteder med en særlig rolle og profil:

“Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har udpeget 19 regionale spillesteder, der fra 2025 og fire år frem skal være toneangivende i udviklingen af det danske musikmiljø til glæde for publikum, udøvende, koncertarrangører og andre aktører i musiklivet i Danmark.

Ved den aktuelle ansøgningsrunde har udvalget modtaget omkring 20 procent flere ansøgninger end ved den forrige, og ansøgerfeltet har samlet set præsenteret et højt ambitionsniveau, som har vakt optimisme hos udvalget,” lyder det fra Statens Kunstfond, der tilføjer:

“Det er udvalgets ønske, at de regionale spillesteder sætter et større aftryk på det samlede musikliv i Danmark, så andre aktører i højere grad kan hente inspiration hos de regionale spillesteder.

Derfor har udvalget placeret de 19 spillesteder i fire grupper for at tydeliggøre det enkelte spillesteds primære fokus.

Alle spillesteder arbejder mere eller mindre på tværs af de fire grupper, men det har været vigtigt for udvalget, at spillestederne i højere grad kan specialisere sig, prioritere og tydeliggøre deres position i dansk musikliv.”

Posten er placeret i gruppen af spillesteder med en “national profil” sammen med aarhusianske Train og københavnske Vega. Posten modtager 2,5 millioner kroner årligt.

Harders er nu også udpeget som regionalt spillested, så for første gang er der to på Fyn.

Del artikel

Andre læser også