Pres på Storebælt: Nu rammer ferietrafikken
Der bliver tryk på Storebæltsbroen i den kommende weekend.
Det er nemlig her, at mange kører hjem fra ferie, skriver Storebælt på Facebook.
“Sommeren går på hæld, men der er stadig travlhed over Storebælt – især i weekenderne, hvor mange vender hjem fra ferie.
Skal du afsted, så planlæg din rejse uden for de mest trafikerede tidspunkter og få en mere afslappet tur,” lyder opfordringen.
Lørdag forventes trafikken er blive tung i retning mod Fyn og Jylland mellem klokken 8-17, mens der bliver mest pres i retning mod Sjælland mellem klokken 9-22.
Søndag vil trafikken mod Fyn og Jylland være travlest mellem klokken 9-20, mens der bliver travlt mod Sjælland mellem klokken 10-21.
Storebælt anbefaler, at man bruger BroBizz, når man krydser broen, og at man holder sig orienteret om trafik og vejr undervejs.