Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Priserne stiger snart: Rock Under Broen satser på hurtigt udsolgt

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Det var nærmest som, at det hele druknede i nyheden om Aerosmith.

Forleden kom det frem på et pressemøde, at organisationen bag Rock Under Broen henter det amerikanske megaband til Middelfart 21. juli 2020.

Billetsalget starter på fredag, og her regner man med, at alle billetter er solgt på få minutter. Men i kølvandet af Aerosmith blev hele plakaten for Rock Under Broen 2020 også afsløret.

Danmarks største endagsfestival har i den grad masser af fede navne klar igen. Den 13. juni løber festivalen af stablen for 32. gang, og det bliver i selskab med stjerner som Rasmus Seebach, Scarlet Pleasure, Hjalmer, Nik&Jay og mange flere.

Allerede før weekenden var der solgt over 7.000 billetter, og man forventer faktisk, at der bliver udsolgt i januar. Der er sat 20.000 billetter i salg, hvilket er 1200 flere end sidste år.

Per 1. januar stiger priserne til 600 kr. per billet.

Her er alle navnene til Rock Under Broen 2020

– Rasmus Seebach
– Scarlet Pleasure
– Alphabeat
– MALURT
– Carpark North
– Hjalmer
– Queen Machine
– Dizzy Mizz Lizzy
– MORTEN
– Nik&Jay

Drømmen om at afholde udendørskoncert under Lillebæltsbroen gik i opfyldelse i 1989, og siden er arrangementet blevet en helt fast bestanddel af den danske musiksommer.

“For det første har vi en både central og smuk placering under Lillebæltsbroen.

Så har vi også år efter år serveret en fantastisk musikprogram, og så har vi indretter vores festivalplads som om, det var en festival over flere dage. Det vil sige, at der er aktiviteter, masser af borde og bænke og områder, hvor man kan trække sig lidt væk fra musikken og slappe lidt af.

Det er jeg sikker på, at folk sætter pris på,” har festivalens formand Bent Frandsen tidligere fortalt MigogOdense.

Du kan købe billet her

Del artikel

Andre læser også