MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prisregn: Odenseansk restaurant kåret til Europas bedste gourmetkøkken

Af Jens Erik Møller
Foto: The Balcony
Foto: The Balcony

Enhver madglad odenseaner kender The Balcony på Vestergade 68. Men gourmetrestauranten er også kendt langt udenfor bygrænsen. I weekenden fik den hele tre priser ved den prestigefyldte World Luxury Restaurant Awards, hvor den blandt andet blev kåret til det bedste gourmetkøkken i Europa.

World Luxury Restaurant Awards er ikke så kendt af den almene dansker, men prisfesten bliver under tiden kaldt for restaurantbranchens Oscaruddeling.

Det var derfor en meget glad Anders Jensen, som MigogOdense efterfølgende fangende på telefonen. Han var sammen med Peter Steen Hansen selv taget afsted til gallafesten i Nordirland for at modtage priserne. De er begge både køkkenchef og ejer af The Balcony.

“Vi er superglade. Og når man får priser ude i verden, så ved man, at man er på den rigtige vej,” siger Anders Jensen.

Ved det store gallaevent i Nordirland fik The Balcony foruden prisen som bedste gourmetkøkken i Europa også prisen som “Global Winner Danish Cusine” og “Best Fine Dining Western Europe”.

Priser betyder flere gæster

The Balcony åbnede i april 2016 og har siden da oplevet et stigende antal gæster fra nær og fjern. Det er da heller ikke først gang, at restauranten har vundet priser. Allerede sidste år løb den afsted med to priser ved World Luxury Restaurant Awards. Og derforuden har anerkendte spiseguides som White Guide og Den Danske Spiseguide kun haft rosende ord at sige om restauranten.

“Vi har mange flere gæster nu, end da vi startede. Det kan selvfølgelig være fordi, at folk kender os bedre nu, men vi kan helt klart mærke, at vi har flere gæster. Og jeg tror da, at anerkendelse i form af priser er med til at speede den proces op,” siger Anderes Jensen.

Hemmeligheden ligger i detaljen

Man kan roligt sige, at The Balcony har fundet opskriften på succes. Og spørger man Anders Jensen, hvad successen skyldes, så fremhæver han detaljerne.

“Vi går op i alle detaljer, og en ret testes fire-fem gange, inden den er klar. Det tager gerne en måned, før en ret overhovedet kommer på kortet, og når ind til gæsten,” forklarer Anders Jensen, der også fremhæver restaurantens næsten kompromisløse fokus på økologi og diodymaisk dyrkning.

“Vi tager gerne selv ud og henter råvarerne, så vi får det, som vi vil have, i stedet for at nøjes.”

Næste mål: Michelin-stjerner

Selvom det er stort at vinde priser ved World Luxury Restaurant Awards, så hviler The Balcony ikke på laurbærene. Ifølge Anders Jensen er der nemlig andre mål forude.

“Vi håber, at de her priser for eksempel kan få folkene bag Michelin til at kigge forbi. Det er det, vi går efter,” siger Anders Jensen.

Og Michelin-stjerner til The Balcony er ikke helt urealistisk. Tilbage i februar måned fik de nemlig en personlig invitation til uddelingen af de danske Michelin-stjerner. Dengang måtte de gå tomhændet hjem, men en invitaion som denne, indikerer, at der holdes øje med dem.

Om det lykkes for The Balcony at få de første fynske Michelin-stjerner nogensinde, det vil tiden vise. Men ifølge Anders Jensen, så er ambitionerne der i hvert fald.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien