MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prøveperiode er slut: I dag blev 250 el-løbehjul rullet ud i Odense

Af Michael Qureshi

Først var det København, så var det Aarhus, og nu er det Odenses tur til at få et nyt og grønt alternativ til de mange korte bilture i byen.

250 elektriske deleløbehjul fra den svenske micromobility-virksomhed VOI kan fra i dag tages i brug af borgere og besøgende i Odense. Det sker, efter at Odense Kommune har indgået en et-årig samarbejdsaftale med VOI.

“Vi har haft en rigtig god dialog med Odense Kommune, hvor vi sammen har fundet en model, der passer til byen.

Vi glæder os meget til at komme i gang og håber, at odenseanerne vil tage godt imod os,” siger Eric André, landechef i VOI, i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at de 250 elektriske deleløbehjul hver morgen efter opladning vil blive opstillet på de samme steder hver morgen i byen.

Koster halvanden krone i minuttet

Løbehjulene kan lejes via et klik i VOI’s app og koster 10 kroner at låse op og herefter fra 1,5 krone i minutter.

”De elektriske løbehjul er et nyt transportmiddel for mange. Derfor er sikkerhed en afgørende prioritet for os,” siger Eric André.

VOI vil den kommende tid også have medarbejdere til stede i byen, som sørger for, at eventuelt forkert eller ulovligt parkerede løbehjul bliver flyttet.

Sådan virker det:

  1. Download VOI’s app til din smartphone
  2. Lokaliser et løbehjul nær dig via kortet på app’en
  3. Lej det via et enkelt klik i app’en
  4. Parkér løbehjulet hensigtsmæssigt, som var det din egen cykel, og afslut din tur i app’en.

 

Sikker kørsel på løbehjul:

– Brug hjelm

– Følg samme færdselsregler som på cykel

– Orienter dig grundigt blandt dine medtrafikanter

– Brug ringeklokken ved overhalinger

– Én bruger på ét løbehjul

– Du skal være over 18 år for at benytte VOI’s løbehjul

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien