Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Finurligt mix af videnskab og kunst: Odense Havnekulturfestival klar med program

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Ursula Taylor
Foto: Ursula Taylor

Odense Havnekulturfestival har offentliggjort deres program til en af årets første festivaler, som finder sted fra den 24-30. maj 2021.

Det bliver et finurligt mix af videnskab og kunst, og deltagerne kan glæde sig til en uge, hvor der er begivenheder for enhver sans, smag og aldersgruppe.

Her skal deltagere ikke kun være tilskuer, men inddrages i en stor del af begivenhederne, som bl.a. tæller aktiviteter, workshops og foredrag.

Alle sanserne er på spil til festivalen og her er et lille udpluk af alle de fantastiske og lærerige begivenheder, du kan opleve.

Jakob Stegelmann, smagseksperimenter og dans

Er du fan af det populære DR-program Troldspejlet, kan du godt glæde dig til torsdag den 27. maj, når Jakob Stegelmann holder foredrag om, hvordan fiktion og videnskab spiller sammen.

Er du mere vild med mad, kan du deltage i Smagseksperimenter, hvor Smag for Livet og Kold College arrangerer, at man kan smage på videnskab og kokkehåndværk, spille huskespil med lugtesansen og se din mayonnaise i mikroskop.

Du får også rig mulighed for at bevæge dig til Urban Garden Koncerter. Tag til koncerten og få danset dig træt. Vil du hellere se på andre danse, så er det Cyborg danseshow v/ Archi og Aaron, du skal opleve.

Dette er blot et lille udpluk af de mange, mange aktiviteter, du kan se frem til i løbet af festivalen.

Odense Havnekulturfestival på en ny måde

Pga. corona bliver Odense Havnekulturfestival meget anderledes i år.

I stedet for at samle 30.000 mennesker på Odense havn i en enkelt weekend, så bliver festivalen fordelt i hele uge 21.

Derudover er området blevet en del større. Det strækker sig i en ellipse fra Byens Ø til Flakhaven; alt sammen for at sprede publikum ud, så man kan opleve kulturen i coronasikrede rammer.

Maria Friis, der er hovedansvarlig for festivalen, forklarer, hvordan det har kunne lade sig gøre at rejse en festival under corona, når andre festivaler aflyser:

“Vi har været omstillingsparate, og skabt en række små events sammen med samarbejdspartnere i Coronasikrede rammer.

Ved at gøre det på denne måde går vi ikke på kompromis med kvaliteten på grund af restriktioner.

Det har været spændende at udfordre os selv. Der sker en masse nye og spændende ting, når man ikke kan gøre som man plejer,” forklarer hun.

Se det fulde program her.

Del artikel

Andre læser også