Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Publikum skal have VR-briller på: Vild opera-forestilling indtager Odense

Victoria-Moerck-Madsen_COF2023_Mortalities_120823_1221

Opera er som regel en analog kunstform. Uden mikrofoner og uden filter.  

MORTALITIES er med sit helt eget Virtual Reality-univers anderledes. Her bliver publikum udstyret med VR-briller for at bevæge sig rundt i et tredimensionelt værk, der blander det digitale med levende stemmer i en prækonstrueret verden ulig nogen anden. 

Nu får MORTALITIES repremiere på Den Fynske Opera og kan opleves fra 11. til 15. juni 2025. 

“Det er så fedt at få lov til at vise denne helt særlige forestilling for et fynsk publikum.

Både i København og Aarhus har der været fuldstændig udsolgt, så jeg glæder mig til at se, hvordan fynboerne tager imod MORTALITIES,” siger Rebekka Bohse Meyer, kunstnerisk leder og instruktør i Jakobe Performing Arts. 

Det er på baggrund af hendes interesse for nye teknologiers potentiale for performance, at MORTALITIES er blevet til.  

Operaen blev første gang vist i 2023 ved Copenhagen Opera Festival på Sort/Hvid og siden i Musikhuset Aarhus. Nu vises den på Fyn for formentlig sidste gang. 

MORTALITIES er den første og eneste opera af sin slags i Danmark, og det er imponerende, hvordan Rebekka Bohse Meyer har skabt en helt særlig totaloplevelse.

Jeg oplever MORTALITIES som et moderne bud på, hvordan vi kan kombinere teknologi og kunst på en meningsfuld måde – og jeg synes, at fynboerne fortjener at opleve dette værk,” siger Eva-Maria Melbye, kunstnerisk leder i Den Fynske Opera. 

Grænsen mellem liv og død

MORTALITIES er en nyskrevet nekroæstetisk VR-opera, der undersøger krydsfeltet mellem VR, opera og performance.

Udover at udvide operaformatet med en moderne virtuel opera undersøger og udfordrer værket grænserne mellem død og virkelighed og mellem det digitale og det ‘live’. 

Temaet er inspireret af Mikkel Krause Frantzens teori om ʼnekroæstetikʼ i teksten ‘Ligvariationer’. Franzten opstiller med nekroæstetikken en dødsverden, ikke et sted hvor nogen nødvendigvis dør, men hvor grænserne mellem liv og død er til forhandling.

Døden behandles ud fra seks forskellige måder at anskue døden på, med andre ord seks forskellige ligvariationer: den groteske, den transcendentale, den spektrale, den posthumane, den selvdestruktive og den arkitektoniske død. 

I MORTALITIES får publikum mulighed for med egen krop at træde ind i det digitale og opleve en død/prækonstrueret verden. VR giver mulighed for at opleve en dobbelteksistens, hvor man både har en fod i fortiden og nutiden, i livet og døden på samme tid. 

Forestillingen varer cirka 55 minutter – billetprisen starter på 220 kr.

Du kan bestille din billet til MORTALITIES her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.