Råd til udvikling af din virksomhed

Skrevet af: Martin Jørgensen

Er du en af de ca. 1500 nyregistrerede virksomheder i Odense Kommune? Eller er du en større virksomhed med hovedsæde i Odense? Så er du kommet til det rette sted. Her giver vi dig nemlig et råd til et værktøj, som kan hjælpe dig til, at du får mere tid til at udvikle på din forretning.

Har du overvejet Microsoft Dynamics 365 Business central?

Rigtig mange virksomheder vil i dag få gavn af at investere i et velfungerende ERP-system. Det står for ’Enterprise ressource planing’, og med et sådan system har du altså mulighed for at samle forskellige funktionsområder af din virksomhed til ét samlet system, herunder f.eks. økonomistyring og salg. Et eksempel på et program, der hjælper med at automatisere disse funktionsområder er Business central. Et velfungerende ERP-system er altid en god idé at have – både for nyopstartede virksomheder, men også de større virksomheder, der ønsker at udvikle sig via en anden form for strukturering.

Politiet varsler: Stor hastighedskontrol over hele landet

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Niclas Jessen
Foto: Niclas Jessen

Politiet landet over gennemfører fra i dag, mandag den 21. september, til søndag den 27. september 2020 en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

For høj fart øger risikoen for en ulykke markant og skaber utryghed hos andre trafikanter, og selv en lille overskridelse kan få fatale følger.

Det er både de store og de mindre hastighedsoverskridelser, som politiet vil notere. I 62 procent af de dødsulykker, hvor farten spiller en rolle, er det nemlig en mindre hastighedsoverskridelse, der er en medvirkende årsag.

”Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet.

Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken”, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

”Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden.”

Hvorfor indsats mod hastighed?

  • Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne.
  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • 2013 – 2018 omkom 403 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt i forhold til hastighedsgrænsen eller forholdene. I 72% af ulykkerne var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. I de sidste 28% var farten årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang. (kilde: Rådet for Sikker Trafik)
  • Ved 80 km/t. kører du ca. 33 meter mens du reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
  • Hvis 2 bilister kolliderer med 80 km/t., vil ulykken i 30% af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60% ved en hastighed på 90 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik)
  • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t. vil ulykken være fatal i 60% af tilfældene. Risikoen stiger til 80% ved 90 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik)
  • De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje. 62% af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t. 38% af dødsulykkerne sker med en overskridelse på mere end 20 km/t. (kilde: Rådet for Sikker Trafik)

 

 

Tæt tåge på vej: Pas på i morgentrafikken

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Vi kender alle den ultimative mandag morgen: Lidt forsinkede, lidt stressede, måske lidt uoplagte til en ny uge.

Og er du én af dem, der i forvejen ikke er den helt store mandagsfan, så burde du nok allerede du sætte vækkeuret en anelse tidligere end normalt; en tæt tåge rammer nemlig det meste af landet i morgen, og kan muligvis skabe problemer i mandagstrafikken.

I hvert fald har DMI udsendt et varsel, der advarer mod tågen, der forventes at give en sigtbarhed på under 100 meter. Tågen starter allerede i nat og ventes at ophøre mandag inden kl. 9.

“Fra sted til sted vil det være forskelligt, hvornår tågen kommer, og hvornår den letter. Desuden vil tætheden af tågen variere i løbet af natten.

Tæt tåge kan give problemer i trafikken, så kør forsigtigt.” skriver DMI.

Værtshusgæst blev slået ned: Påtalte manglende mundbind

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Det er ikke alle, der har lige nemt ved de nye regler om mundbind. Det blev tydeligt i går aftes, da Fyns Politi måtte rykke ud til én af Odenses mindre værtshuse, Skandsen.

Det skriver Fyens.dk.

Her havde en gæst på stedet bedt en anden gæst om at tage mundbind på – og det havde fået det til at slå klik for den anden gæst.

Vedkommende blev så arrig over påtalen, at han slog manden ned med knytnæveslag og efterfølgende sparkede ham i siden, da han lå på gulvet.  Manden flækkede angiveligt det venstre øjenbryn.

Fyns Politi fortæller, at manden blev anholdt kl. 21.30 og sigtet for vold.