Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rapport med friske tal: Antallet af indlagte på Fyn rammer mere stabilt niveau

l1060606-1024x740

90 danskere er nu afgået ved døden smittet med Corona-virus.

Det er 13 døde det seneste døgn. Det er dagens dårlige nyheder.

Men der er også små lyspunkter at finde i dagens overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.

For første gang her i Corona-krisen er antallet af indlagte i hele Danmark faldet.

Ganske vist kun med 4 personer fra 533 til 529 personer, og det hænger desværre nok sammen med antallet af dødsfald.

Mangedobles ikke

Lyspunktet er imidlertid, at de ikke samtidig er erstattet eller mangedoblet af nye indlagte, sådan som kurven har været i eksempelvis Italien og Spanien.

Antallet af indlagte i Region Syddanmark heriblandt på Odense Universitetshospital stiger heldigvis heller ikke på samme eksplosive måde som i weekenden.

Her blev 13 personer på et døgn indlagt fra 28. marts til 29. marts, og derfor toppede Syddanmark hele landsstatistikken med fleste indlagte.

Siden er de faldet til et mere stabilt niveau.

Et lille fald det seneste døgn

Faktisk har man for første gang siden Corona-krisens indtog oplevet et fald af antal indlagte det seneste døgn med 5%.

Det oplyses desværre ikke om det skyldes, at patienterne er døde de seneste døgn eller udskrevet.

Men som nævnt så er døde eller udskrevede patienter ikke erstattet af mange flere nye indlagte.

Tirsdag d. 31. marts siger Epidemiologisk overvågningsrapport, at i Region Syddanmark er nu 79 indlagt med 22 på intensivafdelingen, heraf er alle 22 i respirator.

Mandag d. 30. marts var tallet 83 indlagte med 21 på intensiv og 19 i respirator.

Der er dog ingen tvivl om, at det selvfølgelig lynhurtigt kan vende, hvis man tager for let på myndighedernes anbefalinger om at opholde sig mest muligt hjemme, og uden for vise hensyn, tage afstand og vaske hænder.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.