Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom til reception hos Race Club: Fødselsdag og nyt ClubHouse skal fejres

Af Christina Frederiksen

Forretningsnetværket Race Club har fået nyt ClubHouse.

Fremover får det populære netværk adresse på Havnegade 100F, 2. sal.

Stedet kommer både til at fungere som både kontor og showroom.

Og den nye location skal fejres.

Derfor inviterer Race Club til reception og Grand Opening på fredag 10. marts.

Og alle er velkomne til at kigge forbi.

Men festlighederne stopper ikke her.

Alle er velkomne

For samtidig med, at det nye klubhus indvies, har både netværket og dets grundlægger, den professionelle racerkører Nicolaj Møller Madsen, fødselsdag.

Netværket fylder 11 år – og Nicolaj Møller Madsen kan fejre sin 30 års fødselsdag.

Derfor har fredagsfejringerne fået navnet, “Grand Opening: Race Club “House” X Birthday”.

“Det er vigtigt for os at understrege, at alle er velkomne.

Man behøver ikke kende os – og man behøver ikke at være motorsportsfan.

Så man kan roligt tage hele familien med herned,” siger Nicolaj Møller Madsen.

Som del af eventet kan man også prøve den racerløbssimulator, som Nicolaj Møller Madsens selv bruger, når han træner.

Og det er måske især noget, børnene vil synes, er sjovt!

Det er også ved receptionen på fredag, at man kan blive klogere på årets OktoberFestival.

Det er nemlig også Nicolaj Møller Madsen og Race Club, der står bag OktoberFestival.

“Så man er også velkommen til at komme forbi og få en snak om OktoberFestival. Vi står i hvert fald klar til at tage imod gæster, der vil videre mere om alle vores events,” siger Nicolaj Møller Madsen.

Receptionen finder sted fra klokken 12-17.

Og man skal IKKE have en gave med.

Til gengæld lover Race Club at være vært ved lidt godt til ganen. Der vil både blive budt på brunsviger, snacks, tapas og vin fra S’vineriet samt Gin&Tonic-bar.

Det nye ClubHouse i Havnegade kommer til at blive vært for cykelevents, Formel 1 på storskærm, Womens Nights og meget mere.

Se mere om eventet her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.