Regeringen: Indfører akut støttepakke for at undgå fyringer
I disse dage bliver der afholdt det ene historiske pressemøde efter det andet i Statsministeriet.
Og klokken 12 søndag var Mette Frederiksen igen klar med nyt fra Spejlsalen – denne gang med hovedfokus på erhvervslivet.
“VI skal også gøre alt, hvad vi kan for ikke at kaste Danmark ud i en ny økonomisk krise,” fortalte Statsministeren, som understregede igen og igen, at alle dele af samfundet er hårdt ramt af coronaudbruddet.
“Vi skal komme ud på den anden side, og det skal vi gøre sammen,” sagde Statsministeren.
Derfor vil regeringen indføre en lønkompensation på 75 procent til privatansatte fyringstruede medarbejdere. Den sidste del skal virksomhederne betale.
Det gælder virksomheder, der står overfor at skulle fyre 30 procent af medarbejderne eller 50 ansatte.
Staten vil kompensere op til 23.000 kroner for fastansatte, og for timelønnede dækker staten op til 90 procent af lønnen – op til 26.000 kroner.
Derudover er der krav om, at medarbejderen skal holde fri fem dage, enten i form af ferie eller afspadsering eller uden løn.
Der er tale om en midlertidig ordning fra 9. marts til 9. juni.
… Opdateres
HUSK – du kan altid holde dig opdateret om corona lige her.