Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rekordår i Odense: Disse nye spisesteder åbnede i 2017

Af Michael Qureshi

Odense er ved at transformere sig i en mere international retning som storby i Danmark.

Det gælder også på gastronomien, hvor Odense virkelig er med på den hotte trend med Street Food markeder. I 2017 åbnede både Odense Street Food i Storms Pakhus og sidst på året slog Arkaden Food Market dørene op i centrum.

I Arkaden Food Market er alene 10 nye Take Away-steder åbnet, og der er flere på vej. I Storms Pakhus – Odense Street Food kan man vælge imellem hele 16 forskellige madboder. Her kommer der også flere i 2018.

Så hvis man tæller de 26 sammen med de øvrige spisesteder i Odense, så er der ingen tvivl om, at 2017 blev et rekordår på nye steder i byen.

Her er et overblik over, hvilke spisesteder både restauranter, caféer og Take Away som åbnede i 2017 – (de står i alfabetisk rækkefølge)

Annes smørrebrød

I juni åbnede Anne’s Smørrebrød, som blev helt blæst omkuld af den store interesse for den nye forretning på Skibshusvej. Det er højt belagt med et ekstra kærligt touch.

Skibhusvej 104
5000 C

Læs mere her

Aro

De to Michelin-kokke Bjørn Jacobsen og Christoffer Schärfe åbnede i november en ny toprestaurant i Odense. Lokalerne er et tidligere autoværksted på Østerbro. Niveauet er tårnhøjt kunne vores anmelder konstatere.

Østerbro 32
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her

Arkaden Food Market

Det helt nye hotte sted i centrum. Et par lokale drenge har forvandlet Arkaden til toplækker Food Market-koncept a la Torvehallerne i København. Blandt andet har man fået populære CANBlau, en Deli og Bar Ramen. Se hele listen af steder her

Vestergade 68
5000 Odense C

Læs mere her

Bistro Hans Christian

I september var der Grand Opening på Bistro Hans Christian på Radisson Blu H.C. Andersens Hotel. Her kører man lækre retter på fynske råvarer og gode cocktails.

Claus Bergs Gade 7
5000 Odense C

Læs mere her

Copper Box

I juni åbnede Copper Box i lokalerne, hvor der tidligere lå Den Fede And. Copper Box ligger på en husbåd på havnen og tiltrækker byens unge og studerende.

Finlandkaj
5000 Odense C

Læs mere her

Den Lille Grønne

Den Grønne Café i Skibhuskvarteret er så populær, at de i november åbnede en lillebror inde i centrum. Den Lille Grønne er primært med fokus på sund Take Away.

Nørregade 56
5000 Odense C

Franck A

Det var årets comeback, da legendariske Franck A igen blev en af byens hotte steder. Det er restauratør Claus Skovsted, der ejer flere restauranter i Odense, og Per Hallundbæk fra Falsled Kro som står bag genåbningen. Stedet er blevet superlækkert, og maden helt i top.

Jernbanegade 4-6
5000 Odense C

Læs mere her 

Gorms pizza

Gorm’s åbnede sin første restaurant i 2008, og nu er den succesfulde pizzarestaurant også kommet til Odense. Hos Gorm’s Odense får man lækre pizzaer med ultra tynd og sprød bund og råvarer af høj kvalitet.

Amfipladsen 3
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her 

Joeys Smørrebrød og sandwich

I september åbnede smørrebrød og sandwich-stedet Joeys på Hjallesevej. Man kan få luksus smørrebrød, baguettes og sandwich til den gode frokost.

Hjallesevej 20
5000 Odense C

Læs mere her

La Petite

Det var et af de mere spændende nye steder i 2017. La Petite er en gourmetbutik med specialiteter som tidligere har været svært at opdrive i Odense. Derudover har de nogle siddepladser til et lille café-stykke i lokalerne.

Overgade 25
5000 Odense C

Læs mere her 

Lommers Sandwich og Salat

Der er kommet en række nye sandwich-barer i Odense i løbet af året. Heriblandt Lommers Sandwich og Salat som den uddannede tjener Nicolai Lommer åbnede i september. Alt bliver lavet fra bunden til den gode Take Away oplevelse.

Overgade 39
5000 Odense C

Læs mere her 

MarcAntonio Tratorria Pizzeria

Der er tale om et vaskeægte italiensk trattoria, hvor retterne er sammensat af få, men gode råvarer, og hvor stemningen er afslappet og familiær. Der er bl.a. pizza og panini på menukortet, men der er også flere traditionelle italienske retter.

Vintapperstræde 8
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her 

Me – Mothers Street Food

Det traditionelle og autentiske vietnamesiske gadekøkken er kommet til Odense. Hos Me – Mother’s Street Food er alt hjemmelavet og tilberedt fra bunden, og menukortet byder bl.a. på flere traditionelle vietnamesiske retter.

Vestergade 1
5000 Odense C

Læs mere her

Molotov Cocktails & Burgers

Et genialt koncept ramte Odense i oktober. Konceptet bag Molotov er en fusion mellem en klassisk ‘Burger Joint’ og en cocktailbar. Og det er faktisk ret gennemført, det de har gang i.

Gråbrødre Plads 4
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her

MODO

Efter sommerferien fik Odense et nyt sushisted. Sushi er populært i byen, så det var naturligt, at der kom endnu mere konkurrence på det område.

Pantheonsgade 3F
5000 Odense C

Odense Street Food

Odenses første Street Food Market åbnede 1. september i Storms Pakhus. Et ambitiøst projekt, som er blevet rigtig flot ført ud i livet. Både med mange lækre madboder samt gode barområder. Der er alt fra Duckie Style, Hotdog Heaven og Masala Corner. Se alle stederne her

Seebladsgade 21
5000 Odense C

Læs mere her

Street Food i Storms Pakhus

ODEON Social

I maj åbnede to nye spisesteder i ODEON. ODEON Social har åbent alle dage fra kl. 10-22, og her er der både mulighed for at kigge forbi til morgenmad, frokost og aftensmad, og især muligheden for fællesspisning om aftenen, har fået megen opmærksom på det seneste.

ODEON Schiøtz

Hvor ODEON Social er ODEONS svar på en lidt mere low key café, så er Restaurant Schiøtz deres bud på en decideret restaurant, hvor råvarernes kvalitet og oprindelse er den samme som hos ODEON Social.

Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Læs mere her

Skt Anne

Der kommer større og større fokus på økologi og bæredygtighed. På Skt Anne bliver der kun serveret mad og drikke, der er lavet af gode, økologiske råvarer. Der er både mere klassiske caféretter som nachos, burger og club sandwich på kortet, men også andre spændende retter.

Mageløs 7
5000 Odense C

Læs mere her

Soup Stone Campus

De fleste kender efterhånden den populære Soup Stone Café, som ligger i hjertet af Odense. I løbet af 2017 åbnede de også en Campus-butik. Konceptet er det samme som den oprindelige Soup Stone Café: lækker, sund og billig fastfood, der er lavet fra bunden.

Campusvej 1
5000 Odense C

Vår

Restaurant Vår har fået en forrygende start i Odense. De er allerede blandt byens fire bedste restauranter ifølge den prestigefyldte madguide White Guide. Vår har rødder i det nordiske køkken, samt et stort fokus på bæredygtighed og velsmag.

Vintapperstræde 10
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her

Werners Grill

En milepæl blev nået, da Danmarks Bedste Bøfsandwich endelig kiggede mod Odense og placerede Werners Grill blandt de bedste i landet. De laver en helt outstanding brun bøfsandwich. Werners Grill er en moderne nytænkning af den traditionelle danske grillbar med fokus på kvalitet.

Nørregade 22
5000 Odense C

Læs vores anmeldelse her

Del artikel

Andre læser også