Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eventyrlig middag i vente: Restaurant Fynboen fortolker eventyr med mad

Af Michael Qureshi

H.C. Andersen Festivals skydes i gang i næste uge, og rigtig mange mennesker rammer Odenses gader i løbet af ugen.

Rundt omkring i byen foregår der sjove, spændende og ikke mindst eventyrlige arrangementer. Det kan du læse meget mere om her.

Men på Restaurant Fynboen i Nørregade trækker man HCA Festivals helt ind i selve serveringerne.

Således har restauranten, der blandt andet har vundet Schiøtz prisen 2017, udformet en eventyrmenu, som kører alle dage i næste uge og som er baseret på H.C. Andersens eventyr.

De kalder eventet “Til bords med H.C. Andersen”. Restaurant Fynboen er gået hele vejen og har skabt en menu med 12 serveringer direkte inspireret af Odense legenden.

Svinedrengen fortolket som servering

Eksempelvis hedder en af retterne Svinedrengen.

Det er så et lækkert stykke gris serveret i den “magiske gryde”.

“Vi har virkelig gennemtænkt hver eneste detalje. For eksempel med Svinedrengen så får man det serveret i den her magiske gryde, hvor dufte og dampe kommer væltene op af gryden, præcis som i eventyret.

Vi prøver med maden at skabe noget virkelig ambitiøst her. Ved hver servering har vi derfor taget udgangspunkt i et specifikt eventyr,” fortæller Luciano Foschi, indehaver af Restaurant Fynboen til MigogOdense.

Blæksprutteblæk bruges i køkkenet

Han uddyber;

“Når man for eksempel vælger at bestille snacks, så vil en af dem, man oplever, være den Lille Pige med Svovlstikkerne, hvor kokkene har brugt blæksprutteblæk til at indfarve de brødstænger, der udgør en del af den servering.

Det skal være sådan, at vores gæster kan gætte, hvilket eventyr, vi har tænkt på, når de får serveret retterne.”

Hos Restaurant Fynboen i hjertet af Odense glæder man sig over, at der i næste uge er plads og tid til at eksperimentere med menuen og serveringerne.

“Det er nogle af de ting, som vi på Fynboen arbejder hen imod at gøre mere af. Vi vil rigtig gerne skabe noget, som er mere end bare en almindelig restaurantsoplevelse.

Det er svært at gøre til hverdag, for der ligger et kæmpe arbejde bag at arrangere sådan en uge her. Men jeg vil godt love, at vores gæster kommer til at træde ind i et magisk univers, så snart de kommer inden for dørene.

Det bliver både med flyvende kufferter og mange andre udsmykninger inspireret af H.C. Andersens magiske univers,” forklarer Luciano Foschi.

Vil udfordre kokkeeleverne

“Det er også en fantastisk mulighed for os at udfordre eksempelvis vores kokkeelever. De skal også være med til at tage noget ansvar her og skabe nogle serveringer ud over det sædvanlige, selvfølgelig under streng overvågning af vores køkkenchef,” fortsætter han.

Indehaveren elsker i det hele taget at eksperimentere og arrangere ekstraordinære events.

“Jeg har en baggrund i at designe skæve events, kostumefester og lignende. Noget der skiller sig markant ud. Når jeg ikke arbejder på restauranten, bruger jeg min tid på at arrangere den skandinaviske udgave af Burning Man.

Her venter overraskelserne lige rundt om hjørnet, og det er noget af det, jeg forsøger at få med ind i på Restaurant Fynboen. Jeg kan godt lide, at de får lov til at opleve noget unikt og anderledes,” lyder det fra Luciano Foschi.

Du kan booke bord til Restaurant Fynboen og deres Til Bords med H.C. Andersens uge her

Del artikel

Andre læser også