Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Madanmeldelse: Restaurant Fynboen leverer på højt niveau

Af Daniel Sløk Nielsen

Gastromand er en af Danmarks største madblogs og er medejere af MigogOdense. De anmelder bl.a. mad for MigogOdense.

For nyligt vandt Restaurant Fynboen for andet år i træk Schiøtzprisen.

Prisen gives for evnen til at fortolke fynske råvarer, egnsretter og specialiteter og naturligvis det gode gastronomiske håndværk.

Så forventningerne var dermed også høje, da vi slog et smut forbi.

Restaurant Fynboens menukort består af en fastsat menu, hvor der typisk kan ses nyfortolkninger af kendte retter.

Lige nu er de aktuelle med det, de kalder “En god aften på Fynboen”.

Aftenen består af 5 serveringer, hvor den første er 4 snacks, og herefter følger 2 forretter, en hovedret og en dessert.

Hele herligheden koster 550 kr. og de har også sørget for 4 glas vin til retterne.

På papiret virker det som en solid aften til en fornuftig pris.

Hertil har man mulighed for at tilkøbe bobler til sine snacks, kaffe og petit fours samt en mulighed for at opgradere til en eksklusiv vinmenu.

Bemærk at den pågældende menu vi spiste kun løber til og med uge 46.

Ankomst

Vi ankommer relativt tidligt på aftenen, og vi slår os ned ved et bord i nærheden af køkkenet.

Vi har dårligt sat os, før at stedet begynder få flere gæster.

Indretningen af restauranten vil gerne i en retroretning, og det fornemmer man også, når man kigger på udsmykningen på væggene.

Det hele virker alligevel lidt moderne, enkelt og hyggeligt på samme tid.

Efter vi har taget plads, bliver vi præsenteret for menukortet, og som jeg før nævnte, så er aftenens retter jo egentlig bestemt for os – så kortet må siges at være enkelt og overskueligt.

Jeg beslutter mig for at opgradere til en eksklusiv vinmenu, mens min medspiser “nøjes” med de almindelig vine til maden.

Desuden hopper vi også lige på et glas bobler til at starte på.

Snacktallerken

Inden vi får serveret vores 4 små snacks, får vi lige en vådserviet.

Snacksene er små hapsere, som tages med fingrene, så det er egentlig meget rart at få en serviet til lige at tørre fingrene i.

Vi får rimelig hurtigt to glas med bobler, og der går heller ikke længe før vi får den første servering.

De 4 snacks består af 2 med fisk og 2 med fjerkræ.

Den første, vi kaster os over er en ørredcreme på puffede, vilde ris (en slags riskiks). Det smager dejligt røget og glider nemt ned.

Den næste er varmrøget laks, denne gang på smørristet rugbrød.

Det er den, jeg mindst kan li’, men det skal også lige siges, at jeg ikke er den store fiskespiser.

Fire meget velsmagende snacks, lige til at starte på.

Fjerkræ som snacks

De to sidste snacks er som sagt fjerkræ, hvor den første er sprødt kyllingeskind med en sennepscreme.

Nu har jeg en stor svaghed for kyllingeskind, så når jeg får det serveret, og det smager godt, så kommer man automatisk foran på point i min bog.

Den sidste snack er konfiteret and med syltet romanescokål.

Alt i alt fire meget fedtede snacks, men hvor man alligevel har formået at kæde nogle smage sammen, som passer godt.

Boblerne passer også udemærket til de små hapsere.

Det er en tør spansk cava, og den er helt fin at starte ud på og skærer også godt igennem fedmen i de små snacks.

To slags lækkert kuvertbrød.

Efter snacks får vi lidt brød på bordet. Brød på restauranter er som regel rigtig lækkert, og det er også tilfældet her.

Det tilhørende smør med røget salt har en dejlig smag sammen med brødet.

Udover smør kommer der også en tomattapanade som smager virkelig godt – sælg den på glas, så kommer jeg gerne og køber den!

Røg og svamp(e)

Efter en veloverstået start skal vi videre til den første af de to forretter.

Vi venter godt nok lidt mellem snacks og forret, og jeg er lidt i tvivl om det er med vilje, eller om der bare er travlt i køkkenet.

Første ret er røget kulmule, og der kommer ekstra fut på røgen fra rygeosten, som der er lagt på tallerkenen i generøse mængder.

Anretningen er pæn, og retten ser indbydende ud.

Min medspiser synes dog, der er lidt for meget rygeost, men jeg er vild med det.

De tilhørende soyamandler klæder retten godt og tilfører et fint crunchy element, som er nødvendigt i forhold til de andre, meget bløde ting på tallerkenen.

Det hele bindes sammen af en velsmagende dressing. Efter min mening en god sammensat ret med klare smage.

Vi får serveret to forskellige vine til retten, nu hvor jeg jo sprang på den eksklusive og min medspiser blev på den almindelige vinmenu.

Valget til mig er landet på en Chardonay fra Bourgogne, og det er helt godkendt.

Den er dejlig mineralsk i smagen med fine frugt- og citrusnoter præget af lidt alder fra fadet.

En god følgesvend til en røget fiskeret.

Min medspiser får også fransk hvidvin, men i stedet for en Chardonay, så stepper vi lidt ned og rammer et blend af Grenache Blanc og Sauvignon Blanc.

En ellers udmærket vin, som kan nogle af de samme ting som min vin, men jeg vil til enhver tid foretrække det eksklusive valg.

Masser af røg på smagen – det ka’ vi li’.

Ret nummer 2

Vi fortsætter med forret nummer to, som er en svamperet. Retten består af forskellige svampe, sprødt kyllingeskind (YES!), jordskokkepuré, forskellige urter og en hønseboullion med smag af svampe.

Retten dufter godt, ser pæn ud, og man er ikke i tvivl om, hvad man skal til at spise.

Retten er super smagfuld og har god fedme og umamismag.

Jeg synes dog, at boullionen kunne være serveret lidt varmere, men smagen fejler ikke noget.

Vi får serveret en riesling fra Alsace og en rosé fra Rhoneområdet til svamperetten.

Normalt er jeg meget glad for riesling, og det er da også en type vin, jeg altid har på “lager” derhjemme. Men denne gang fungerer den bare ikke til retten.

Min riesling er simpelthen for sød til min smag, og jeg synes der mangler noget syre til svampene.

Misforstå mig ikke, vinen smager godt, men fungerer bare ikke i denne sammenhæng.

Min medspisers rosé fungerer dog ganske fint til retten. Den virker mere tør og markant og går udmærket i spænd med både svampene og jordskokkerne.

Svampe og kyllingeskind – god match.

Stegt flæsk med et twist

Efter tre serveringer med smæk på smagene, så er tiden kommet til hovedretten.

Hovedretten er en fortolkning af den gode gamle danske nationalret: Stegt flæsk med persillesovs. Retten består af et stykke mør svinebryst med sprøde svær, en “grisekugle” bestående af trævlet svinekæbe, som herefter er paneret og stegt sprødt.

Hertil er det en æblekompot, syltede rødbedestrimler og en persillesauce på sifon.

Hverken svinebryst eller grisekugle er tør – det hele er saftigt mørt, og smagen fra både æble og rødbeder skærer godt igennem fedmen i retten.

Det hele går godt sammen, dog kunne smagen i persillesaucen godt have haft lidt mere spark, og måske havde et yderligere pift af syre ikke skadet retten.

Her synes min medspiser til gengæld, at det hele er perfekt balanceret, så vi er helt nede i petitesserne.

Stegt flæsk med persillesauce… I forklædning.

Vinene, både luksus og almindelig, passer rigtig godt til grisen.

Begge vine er franske, dog alligevel forskellige. Til den normale vinmenu serveres der en Cotes du Rhone, som ikke gør synderligt meget væsen af sig.

Hvis man kender lidt til Rhonevin, så er denne i den meget normale ende, men min medspiser er godt tilfreds.

“Luksusvinen”, som jeg får, er en 100 % grenache.

Der er noget mere smag, den er mere blød og har en noget længere eftersmag end min medspisers vin.

Mormordesserten

Den sidste servering er naturligvis desserten.

Igen skal vi ud i en fortolkning af noget, de fleste kender – nemlig blommer i madeira. Selve anretningen virker lidt rodet, men når man smager alle elementerne i retten, er udseendet undskyldt.

Særligt marcipansmagen fylder meget, og normalt er jeg ikke fan af blommer, men her bliver jeg ikke skræmt væk.

Chokoladecrumblen (krystaliseret chokolade) både dufter og smager godt igennem, og sammen med den saltede karamel klæder det virkelig retten. Til desserten serveres der også vin, og her må man sige, at vi kommer i hver sin retning.

Min medspiser får serveret en mousserende, forfriskende rosé fra Italien. For sig selv kan jeg egentlig godt lide den, men til denne dessert, så virker den er snert for parfumeret, så vil jeg langt hellere have den dessertvin, som jeg fik i glasset.

Her er der tale om en dessertvin fra Languedoc i Frankrig, og som nærmer sig portvin i smag og udseende.

Den er ikke for sød og har lidt præg af fad. Jeg synes, den smager dejligt sammen med desserten.

Endnu en klassiker i forklædning.

Lukker aftenen med kaffe og petit fours

Selvom det ikke var planen, lukker vi aftenen med kaffe og petit fours.

Nu har vi jo prøvet alt andet, så kan vi jo ligeså godt sætte flueben ved det sidste. Kaffen er en stempelkaffe og smager fint.

Vi får også tre forskellige petit fours til kaffen, og de var ikke, som jeg havde forventet. De bliver præsenteret af kokken, som fortæller, at han vil lave noget med afsæt i hans barndomsminder.

Den første er popcorn med karamel – serveret på pind. Den anden er pære med popping candy (igen på pind) og den sidste er en marengs med øllebrødsmalt og rugbrødsknas.

Ofte er sødt til kaffen lavet af chokolade, så det er forfriskende at se et andet bud på petit fours.

Inden regningen napper vi lige lidt kaffe og sødt.

Gennemført aften

Jeg må sige, at Restaurant Fynboen mener det, når de kalder deres menu for “En god aften på Fynboen”.

Retterne er godt sammensat, og smagene følger også med. Hvis man ikke har behov for selv at vælge retterne men tør lade sig føre igennem af køkkenet, så er dette et koncept man roligt kan kigge på.

Prisen fejler heller ikke noget, eftersom der er vin med til 4 serveringer. Muligheden for at opgradere til lidt bedre vine synes jeg er fin – det kunne dog måske have været rart hvis man på forhånd vidste, hvilke vine man opgraderede fra og til – dette fremgik nemlig ikke af menukortet.

Service tog måske lidt lang tid set i forhold til antallet af serveringer – vi brugte på den gode side af 3 timer, men vi følte faktisk ikke på noget tidspunkt, at vi ventede for længe mellem retterne.

Der var tid til at fordøje de mange indtryk, og de lækre smage – der heldigvis var mange af i løbet af denne gode aften.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien