Restaurantfestival kører i vinterferien: Spis 3 retter for 200 kr.
Odense fik en ny restaurantfestival i 2017.
Dinnerdays blev taget rigtigt godt imod sidste år i uge 42, og igen i år kommer det populære koncept til Odense.
Første gang i år bliver i uge 7 i vinterferien med fem kendte Odense-spisesteder. De byder på en tre retters menu, hvor alle kan være med prismæssigt.
Du kan nemlig spise 3 retter for 200 kr. på de populære spisesteder. Billetsalget er allerede åbnet.
I Odense deltager i alt fem restauranter i perioden 12-18 februar, og du kan fx opleve favoritter som ARO, Nordatlanten og Kongens Have.
Herudover disker anmelderroste The Balcony på en gourmetoplevelse af format for 400 kr. (+ billetgebyr).
Håndplukket de spændende og populære steder
I alt er der 50 restauranter med i DinnerDays, fordelt over København, Aarhus, Odense og Sønderjylland. Målet er, at udvalget af restauranter falder i gæsternes smag:
”Vi har håndplukket nogle af landets mest spændende og populære restauranter, og der vil med garanti både være noget for bøfelskeren og gourmet-entusiasten,” fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking.com.
Bag DinnerDays er restaurantsitet DinnerBooking.com – der også afholder den landsdækkende og populære restaurantfestival Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Lancerede DinnerDays sidste år i Odense
DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantsite, hvor du kan finde inspiration, se ledige tider og booke bord på over 850 forskellige restauranter og caféer.
DinnerBooking lancerede restaurantfestivalen DinnerDays for første gang i uge 42 i 2015 og er herudover medarrangør af restaurantfestivalen Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
De er med i Odense
Kongens Have
Nordatlanten
Noé Vinbar
The Balcony
ARO
HVORNÅR: 12.-18. februar 2018
HVOR: På 50 udvalgte restauranter i København, Aarhus, Odense og Sønderjylland
PRIS: Normalbillet: 200 kr. + billetgebyr (25 kr.) | Gourmetbillet: 400 kr. + billetgebyr (25 kr.)