Rock og vildskab i Landsbyen: Én begyndelse og én afslutning

En ny tradition skabes muligvis på fredag i Den Fynske Landsby.
For første gang i Landsbyens musikprogram, er en hel aften dedikeret til rockpublikummet. Magtens Korridorer og Kellermensch, spiller til Live Cultures første fredagsrock.
Vi har en klar forhåbning om, at publikum traditionen tro synger med i et mangfoldigt skrålekor, når bandet, der blev etableret i 1966, formentlig spiller sin sidste koncert nogensinde i Landsbyen.
Henrik Frisch, Live Culture
Hvis det bliver en succes, er rocken kommet for at blive, første fredag i september, fortæller Henrik Frisch, Live Culture.
Alting har en ende synger Shu-bi-dua. På lørdag er det dog ikke Hvalen Hvalborg, det handler om, men derimod GNAGS! Rygterne siger, at eventyret med Peter A.G. muligvis ikke forlænges. GNAGS spiller lørdag i Den Fynske Landsby, og måske er det ved at være sidste chance for at se det legendariske band.
Jørn “Ørn” varmer op
Aftenen startes af odenseanske Jørn ”Ørn” med JEPPESEN & De Utrolige. Jørn er bl.a. kendt fra Kim Larsen & Kjukken. På lørdag står Jørn”Ørn” igen på scenen i Landsbyen, denne gang med hans eget band, der varmer op til en storslået aften med det sejlivede, rytmiske rock- og reggae-band, GNAGS!
“Vi har en klar forhåbning om, at publikum traditionen tro synger med i et mangfoldigt skrålekor, når bandet, der blev etableret i 1966, formentlig spiller sin sidste koncert nogensinde i Landsbyen,” siger Henrik Frisch, Live Culture
Få koncerter tilbage i Landsbyen
Der er kun fem koncerter tilbage i denne sæson i Landsbyen.
Det er en række ikoniske artister og bands, der spiller, og Poul Krebs, der tidligere i 2022 meddelte, at det var hans sidste sommer på græs, spiller sin sidste koncert udendørs på Fyn i Landsbyen den 9. september.
Der er stadig ledige billetter til koncerterne. Priser fra 325 kr + gebyr for en hel aften med livemusik.
Årets sidste koncerter i Landsbyen
Den 1/9: Tributeaften – En Lille Pose Støj + ABSOLUTE ABBA
Den 2/9: Fredagsrock – Magtens Korridorer + Kellermensch
Den 3/9: Rytmisk rockaften – GNAGS + JEPPESEN & De Utrolige
Den 9/9: Sjælevarm musikaften – Poul Krebs + Dorthe Gerlach
Den 10/9: Årets sidste aften – Lars Lilholt med band