MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt røveri i Odense: Personalet i Meny truet med våben

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

To dage i træk har der været et røveri rettet mod en dagligvarebutik i Odense.

Søndag aften var der tale om et røveri mod Coop365 i Hjallese, hvor røveren forsvandt på cykel.

Mandag aften var den så gal igen, og denne gang stak røveren også af på cykel. På den måde minder de to røverier en del om hinanden.

Fyns Politi melder ud mandag aften på Twitter om aftenens røveri rettet mod en Meny på Åbakkevej. Her blev personalet truet til at udlevere kontanter med en pistollignende genstand.

“Røveri kl. 1906 i Meny, Åbakkevej i Korup. M, ca. 20-25 år, ca. 180 cm høj, alm. bygning, iført sort tøj, brun skuldertaske. På cykel. Truet m/pistol lign. genstand. Udbytte ukendt kontantbeløb. Har du set pgl. så kontakt venligst Fyns Politi – tak,” skriver politiet på Twitter. 

presse-fotos.dk

Fælles træk mellem de to røverier

Fyns Politi afviser ikke, at der er tale om den samme gerningsmand.

“Lige nu kan vi ikke bekræfte, at det er den samme mand i de to sager. Men der er nogle fælles træk. De var begge iført mørkt tøj, og de kørte begge på en cykel,” siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen til B.T.

Har du set noget i området bedes du kontakte politiet på 1-1-4.